22 februar, 2007

Mediestunt

I lighed med, at der er nogleder ikke tror på, at amerikanerne har været på månen, at det hele foregik fra et stort hemmeligt underjordisk studie, tror jeg at al den snak om sne i Danmark er et stort mediestunt.

Det kan da ikke passe at de har sne nordpå. Jeg har lige været i Korsør, hvor jeg hentede min "nye" daglig bil - en MG Metro, og der var ikke spor af sne nogen steder hele vejen.


















Så har jeg fået mine klapper hjem - motorhjelm og bagklap - de var lige lånt ud til lidt eksperimentering.

Her i weekenden skal de lettes for al overflødig vægt, så de også bliver klar til maleren.

Mit topstykke er til damprens - det skal jeg huske at hente imorgen, så kan jeg også begynde at slibe lidt hjørner af det.

17 februar, 2007

Nye fodplader

Som jeg skrev, har jeg lavet nye fodplader idag.

Jeg har lavet den i almindelig plade, som er svejset på plads - så er der ikke noget at komme efter, som der måske ville hvis jeg havde brugt alu-pladerne.

16 februar, 2007

Endeligt...langt om længe

Nu har jeg fået mit kamera tilbage og historien fortsætter - ok, jeg kunne godt ha' skrevet noget om projektet og undværet billeder, men når sandheden skal frem - og det skal den jo - så har jeg haft lidt travlt med at lave tryksager til MG klubben. Jeg laver klubbens blad, men derudover har jeg skullet lave kalender, visitkort, udstillingsmateriale og medlemslister, så...

Men jeg har ikke ligget helt på den lade side med raceren.

Jeg har fået boret de huller der skal bores i bilen.

Jeg havde lavet nye plader i bunden i aluminium, men det er egeentligt ikke helt efter bogen, så i denne weekend vil jeg lave plader af karosseriplade, svejse dem fast i bunden, så er der ihvertfald ikke noget at komme efter.

Søren V8 i Juelsminde var på turné i england, så han tog et kasse dele med hjem fra Moss - nu tror jeg jeg har delene på lager til at få bilen ned på hjul igen, dog mangler jeg lige bøsninger til de øverste bærearme. De er bestilt i england, men var i restordre.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg godt kan li´at ting ser fede ud!!!

Jeg ved godt, at det er en racer, og den sikkert vil få nogle tæsk, men når jeg så finder nogle sidespejle som dem jeg fandt på ebay, så kan jeg ikke lade være med at købe dem, fordi de ser fede ud.

Så er jeg begyndt at skille motoren ad. Jeg har lavet en aftale med min motormand om, hvad jeg selv skal lave, og hvad han skal lave - altsammen i det tempo jeg kan skaffe delene.