30 december, 2009

To dage i garagen

Det er længe siden jeg har tilbragt to dage i garagen, men nu rykker det.

Jeg har fået adskilt alle dele omkring bagbroen og renset dem i bund - 25 års rustbeskyttelse er skrabet af...og sidder nu på mig.

Nu er nogle af delene klar til maling, og nogle klar til sandblæsning.

Godt nok støder man på steder hvor der er mere rust end man lige kunne se, men der er også positive overraskelser. F. eks. opdagede jeg at alle bremse- og hydrolikslanger er lavet af kobber...så er jeg da fri for at skifte dem.

29 december, 2009

To julegaver og noget værre svineri

Jeg må være rigtigt godt gift - min kone havde ihvertfald købt nye kørehandsker til mig i julegave. Det er sådan set hvad det er - dejligt - men det helt uovertrufne var da, at hun havde trodset vejr og vind - og meget dårligt føre, og kørt helt ud til Gunnar Åskov i Brakker og købt dem - fedt.

Så har jeg også selv købt en julegave til bilen. Jeg har købt en Lap-Timer.

Jeg har indset, at der er nogle værktøjer, der er nødvendige, og så er der nogle værktøjer, der er forbandet gode at have, og jeg henregner Lap-timeren til sidste kategori - sammen med videokameraet. Jeg tror på, at jeg vil få meget mere ud af tidtagningerne med timeren, så jeg kan eksperimentere meget mere med hvordan jeg kører banerne.

Jeg glæder mig faktisk allerede ret meget til at komme ud at køre igen.

Svineriet kommer ind i billedet der hvor jeg jo vedtog med mig selv, at jeg ville tage bagbroen af Metroen, for at få den renoveret helt i bund.

Jeg tog et par timer idag, og fik den afmonteret og skilt helt ad - og det er noget der sviner - men det var godt jeg gjorde det. Den trænger til en ordentlig omgang - det er ikke fordi en er voldsom rustet, men den har en del overflade rust. Nu sandblæser jeg den imorgen, og maler den helt fra bunden, så skal den nok blive go' igen.

23 december, 2009

Skade(dyr) på min bil

Som bekendt står min racer hos MG Center - der er den blevet invaderet af skadedyr :-)

Jeg vil gerne ønske alle der følger med på disse sider en glædelig jul, og et godt nytår.

Jeg glæder mig allerede til at komme ud og køre race igen!

11 december, 2009

Flemmings nye bil

Som skrevet var vi onsdag i Århus for at hente Flemmings MG TF - voksne mænd bliver som børn foran juletræet!!!!

Det var en stor pakke - containeren.

...og indholdet var en meget fin bil.

Så nu har vi et nyt glad medlem af MG klubben.

09 december, 2009

Udvidet juleferie

Jeg har sendt raceren på juleferie.

De næste par måneder er den sendt på rekreation hos MG Center i Ålborg, og den hygger sig tilsyneladende med racerolie og film - det er heldigvis en racerfilm, der kører i butikken, nemllig Bjergkøbing Grand Prix!

Til pubmøde den 9. februar hos MG Center, vil jeg komme og fortælle om hele processen fra vrag til racer, og om hvordan det er at køre historisk race i Danmark.


Så har jeg været i Århus sammen med en bekendt her fra Vejle. Han har købt en MG TF fra 1954, og den var ankommet til havnen i går.

Det er et meget spændende øjeblik, når man åbner containeren - men heldigvis svarede bilen fuldstændigt til forventningerne.

Så Flemming har fået en super bil, måske som en af de sidste til den billige gamle 5% fortoldning.

Skat har jo i al deres visdom, sat en stopper for import af renoverede biler fra lande udenfor EU - istedet for 5% told og moms på indkøbspris incl. transport, hedder det nu først 10% told på indkøbspris, dernæst 25% på totalprisen - for en bil til 100.000 giver det en forøgelse af prisen på ca. 30.000 - sårn regnet ud i hovedet!

Nå - men billeder af Flemmings bil følger.