02 juli, 2010

CRAA

En weekend i strålende sol det meste af tiden - glade mennesker og en super stemning.

Lad mig først slå fast, banen i Århus var sjov at køre på.

Jeg havde igen mit faste pitcrew - Mie - med. Det vi sige, at hun stødte til i løbet af fredag aften. Det er jo sådan, at arbejde kommer i vejen for mange gode fritidsaktiviteter, og Mie arbejder i sommerferien i Legoland, og det kommer jo nu engang først.

Nå, men jeg kørte til Århus først på eftermiddagen fredag, og ifølge instrukserne vi havde fået fra løbsledelsen, skulle vi læsse vore trailere af ved en stor hal på havnen, derefter kunne vi køre følgebilen til pit-området, der var ikke så langt.

Racerne kørte vi så efterfølgende på vejen - ekskorteret af politi-hjemmeværn - til pitten.

Mens jeg hentede min racer havde jeg fået en nabo - smeden fra Sindal, og hans Volvo (samt kone og datter) - en garanti for en hyggelig weekend

Det var med en vis spænding vi kørte ud til den frie træning fredag aften. Der var blevet knoklet for at få banen færdig til træningen, og med lidt over en times forsinkelse lykkedes det.

Her kan du se banen

Klassse inddelingen var lidt et kapitel for sig. Der var ikke for mange biler tilmeldt, hvilket medførte, at vi i GT bilerne (2 - en lille 1300 Alfa og jeg) var blevet sat i klasse med GTS'erne, og der havde vi altså ikke en kinamands chance for bare nogenunde at være med. Men vi besluttede tidligt, at vi var der for at køre vores race, med det vore biler nu kan.

Alfaen kørte jeg nu ret hurtigt bagud, og til min overraskelse sluttede jeg også foran en Marcos, med en 1800 Volvo motor - der må have været noget galt - enten med køreren eller med bilen.

Det der i særklasse gjorde Århus til noget specielt, var deres kopiering af Goodwood stemningen. Forbavsende mange valsede rundt i tøj, fra da vore bedstefolk var unge - det var meget fint.

...og der blev taget rigtigt mange billeder af bilerne - både til aviser og private.

...og et kendt ansigt, nemlig Michael Amorsen, lavede indslag til lokalradioen - jo, Århus havde lagt sig i selen, for at få et godt arrangement på benene - og det lykkedes.

Senest er det blevet offentligt, at det kommer igan næste år.

Jeg vil lige slutte af med, at takke Steen René (www.lej1koekken.dk) for lån af pittelt











Det sidste foto her er venligst stillet til rådighed af Sus BZ.