31 december, 2010

Bienvenuto...til en lille ny

Som skrevet tidligere har jeg føjet endnu et køretøj til den klassiske garage.

Det er en 1965 Ducati 250 Narrowcase racer

Planlagt debut i Århus midt i maj.

28 december, 2010

Nu lysner det...

Dels er vi kommet på den side af årets korteste dag hvor dagene bliver længere, men det er nu ikke det jeg mener. Nej, det ser ud til, at mit nye klassiske køretøj ankommer til Esbjerg fredag middag, og nytårsaften eller ej - den skal hentes.

Så lørdag kommer der nyt om monstrommet her.

24 december, 2010

Glædelig jul til alle

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tak til alle der har fulgt med her på siden, og tak for alle kommentarer både her og også ude i den rigtige verden.

Jeg håber, jeg ser jer alle engang i det nye år langs med eller på en racerbane.

18 december, 2010

Nyt køretøj

Så er der indkøbt et nyt køretøj til klassisk race, og jeg sætter mig nu hen i et hjørne og venter på det bliver leveret.

Det bliver noget af en julegave.

Det betyder ikke, at MG'en bliver sat til salg, men de to køretøjer supplerer hinanden fint.

Som du så måske kan regne ud, så er det ikke til 65-klassen.

Mere om det senere, når jeg skal til Esbjerg og hente "tingen".

Det eneste jeg vil ud med her og nu er, at det er noget af en drengedrøm der nu forhåbentlig går i opfyldelse.

12 december, 2010

Better safe than sorry

Klog af skade har jeg jo fundet ud af, at der er visse reservedele det er klogt at ligge inde med, så da jeg her i eftermiddags blev opmærksom på en "næse" på det tyske Ebay, tænkte jeg, at den må jeg hellere købe og lægge på lager.

Som sagt så gjort, som om ganske få dage ligger den sammen med den ekstra skærm, motorhjelm mm. som jeg har købt ekstra ind her på det sidste.

10 december, 2010

En anden julekalender...

Så er kalenderen der...
Nu er kalenderen klar over de historiske løb til næste år.
Jeg har kun medtaget løbene for 65-klassen. For mit vedkommende ligner det 3 løb tællende til DM og 2 udenfor DM.

DM tællende Historiske baneløb:
30/4 -1/5 - Ring Knutstorp
28 - 29/5 - Padborg Park
18 - 19/6 - Ring Djursland
16 - 18/9 - Falkenberg
1 - 2/10 - Jyllandsringen

Ikke DM tællende Historiske baneløb:
14 – 15/5 - CRAA
13 – 15/5 - Anderstorp Raceway
17 – 19/6 - Velopdromloppet, Karlskoga
8 – 10/7 - SSM, Ring Knutstorp
6 – 7/8 - CHGP
3/9 - Padborg Park (2 timers løb 65 klassen)

Uvurderlig hjælp

Nu sidder den der - min nye styrtbøjle.

Thor Flade har hjulpet mig med at få min nye bøjle bukket og svejst op, og nu er den monteret, alt er smalet svejst og skruet fast lige efter bogen...super.

Nu mangler jeg lige at få sat min forrude i...faktisk er det nogen gange noget "skrammel" reservedelsfabrikanterne laver. Jeg har Dansk Bilglas til at skære den til og montere den...ja, du læste rigtige...skære den til...den passer nemlig ikke, og det er ikke rammen der stadig er skæv - nej ruden er simpelthen 1 cm for bred...øv.