09 april, 2011

Man skal skilte med det...

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan li' skilte og "cool" billeder - og så er det da godt jeg har de faciliteter på arbejde, der gør at jeg kan lave lidt selv...og det gør jeg så.

I dag har jeg tænkt at jeg vil vise lidt af det der hænger på væggene i værkstedet lige nu - det forandrer sig hele tiden - noget bliver smidt ud og andet kommer til.


Vi kan starte rundturen udenfor. Til højre hænger det skilt jeg har lavet til alle forhandlere af Millers Oils i Danmark.
Så når du ser det hænge et eller andet sted, så ved du at her kan du købe en super olie.


Modsatte side udenfor hænger min egen fortolkning af det gamle skilt der hang på gavlen af MG fabrikken i Abingdon. Den del hvor der står "The MG Car CO." er originalt nok både i typografi og proportioner, så har jeg lige tilføjet det med "Competition Dept." for det er jo det man finder inde bag døren :)


Nu er min garage to-delt, så der er endnu en dør inden man finder ind til det allerhelligste, og uden på døren hænger der en kopi af det gamle "Cream Cracker" logo. Cream Cracker var navnet på et fabriksteam af gamle T-typer der kørte race i gamle dage


Lige på den anden side af døren hænger Sir Sterling Moss - han holder klar til start på Goodwood for mange år siden.


Her til venstre hænger mit gamle dørskilt - Work-Shop skiltet. Nedenunder hænger et Postskilt fra først i 70-erne. I det kvarter jeg boede da jeg var dreng, nedlagde man posthuset, og allt inventar, skilte, brochurer m.m. blev smidt i en kontainer, sammen med nogle murerbrokker og gamle træstolper - jeg tænkte, det skilt skal da ikke bare smides væk, så det har jeg troligt slæbt med alle de gange jeg har flyttet, og nu hænger det altså der.

De amerikanske nummerplader er fra henholdsvis imn MGA'er og fra Midgeten.

Højre side af porten kommer jeg lige tilbage til.


Min MGA - Andy Worhol - plakat er lavet ud af de allerførste billeder jeg tog af min MGA lige da jeg havde fået den synet og på plader.


MGCC i England fyldte 80 sidste år - da de fyldte 75 lavede de en A3 plakat til Silverstone arrangementet - min er da bare meget større!!! - ret flot plakat iøvrigt.


Under loftet hænger min reserve grill til raceren - de er pissedyre at købe, når der endeligt dukker en op på Ebay, så det er rart at ha' en ekstra - ved siden af hænger et par collager af mine biler - MGA'en som jeg har endnu, og Y'eren, der kører rundt på Fyn.


Min A'er da den netop var blevet samlet efter renovering - man kan godt lige ane, at den ikke har fået forkofanger på, men det var lige godt vejr, så den skulle ud og være fotomodel.


Skiltet her er jeg selv ret vild med. det er en kopi af intet mindre end verdens til dato dyreste emalje skilt. Jeg har trykt det direkte på en metalplade, og efterbehandlet det med en let gullig lak, så det har den rigtige patina.

Så selv når man går helt tæt på og evt. tapper på det, så kan man godt blive snydt lidt!!!


En reproduktion af en gammel Millers Oils dunk - som jeg dog ikke selv har lavet.


Endeligt tilbage til den højre side jeg sprang let og elegant over.

Det her er min "uncool wall" - øverst centerpanelet som jeg opgav at rette ud, da en Skotte tilbød mig det panel han havde liggende i garagen - mod jeg betalte forsendelsen - flink mand.

Panelet er ca. lidt under halvt så dybt som det burde være. Under panelet hænger et billede af bilen og mig, der lige er kommet ud fra banen. Og endeligt den kasserede hjelm.

Det er altså sådan mine vægge ser ud lige i øjeblikket, på en dejlig solbeskindet lørdag, hvor jeg vist for en gangs skyld havde lidt go' tid.

1 Comments:

Anonymous Thomsen said...

Hje Ole
Fedt værksted med en god blanding af nyt og gammelt "kunst". Dine (metal) skilte er cool på den rigtigt lækre måde. De vil pynte i alle garager med klassiske biler..

Mvh
Per (Frogeye)

10.5.11  

Send en kommentar

<< Home