27 marts, 2007

Egne eller andres erfaringer

Der er absolut ingen grund til altid at ville drage dine egne erfaringer - så da Palle fortalte om hans oplevelser med Midget'ens standard speeder, hvor den satte sig fast ved fuldt udslag, fordi den har en tendens til at kunne trædes "over", så jeg da ingen anden udvej end at lave en anden speeder.

Jeg har brugt standarden som udgangspunkt, blot svejset et tværøje på, lavet en noget større plade af aluminium - det er jo vigtigt, at man kan ramme netop den pedal i kampens hede.

Forhjulsophæng ligger også klar til at blive sat på. Jeg havde nogle problemer med, at jeg ikke kunne få den ene skive langt nok ind, så den ville støde imod kaliberen - men det viste sig, at en lille klat maling havde sat sig bag ved det inderste leje, så jeg ikke kunne presse det helt på plads - så snart den var renset væk, smuttede lejet helt ind, og hjulet drejer helt frit som det skal.

Det er nogen gange de helt små detaljer.