11 september, 2011

Metroen gav op...

Sidste lørdag arrangerede Søren Wiwel og Casper Jørgenesen et super MG Sport arrangement på køreteknisk anlæg i Haderslev. Jeg kørte i Metroen, og det kunne gummiophænget i højre side ikke holde til - og pludseligt ville benzinpumpen ikke mere. Så viste MG sammenholdet sig fra sin bedste side. Carsten Wiwel havde lige sendt Henriette hjem efter noget bremsevædske til deres "frø" så de kunne få den til at bremse. Så han ringede til hende, og bad hende tage den lille dims der lå på gulvet under bordet med - dimsen viste sig at være en Metro benzinpumpe, fra en Metro Carsten var ved at skrælle...men mere om den senere...måske imorgen.

Her og nu vil jeg koncentrere mig om trin 1 af en lille gennemgang af et stykke rustrep. kan forløbe.

Da jeg sad og skruede det gamle delaminerede gummiophæng af, kom jeg til at pille lidt for meget i det bagerste af panelet lige før baghjulet. Jeg vidste godt det var lidt svagt, men nu var der altså blevet helt hul - altså jeg må igang med sandsæk og "panelbeater"


Jeg startede med at lave en tegning på papir af panelet som det ser ud i flad tilstand.
Tegningen overfører jeg til et stykke pap, der er lettere at skære ud og overføre på et stykke karosseriplade...
Som også klippes ud.
Derefter klipper jeg det inderste af papskabelonen ud, og det overfører jeg til to træklodser.
Træklodserne klemmer jeg sammen om karosseripladen - det der stikker ud er skærmkant og de bukninger der sidder nederst på panelet.
Med min pladehammer, bukker jeg kanterne ind - det folder naturligvis noget, men det krymper jeg med en blæselampe.
Lige så stille banker jeg det overskydende materiale sammen.
Og ewfter lidt omhyggelig banken, er skærmkanten perfekt formet.
Det overskydende materiale slibes af med en vinkelsliber.
De små ujævnheder varmen kan skabe i materialet, er ret let at banke ud på en sandsæk.
Paneler får lidt svejsegrunder, og det er klar til næste trin.

Jeg regner med at fortsætte arbejdet i løbet af den kommende uge. Panelet kommer til at sidde lige op ad benzintanken, så den skal afmonteres før jeg kan komme til at svejse det på plads...kylling er jeg!

Fortsættes