24 oktober, 2012

Hallo...jeg er altså ikke gået istå

Man kunne godt forledes til at tro, at jeg allerede er gået i hi...og det er jeg måske også. Der er ihvertfald gået et stykke tid, hvor jeg ikke har haft særlig meget lyst til at skrue eller bare kikke på raceren. Den er sat hen i et hjørne, til et velfortjent ferie ophold på nogle måneder.

Der er dog et par forbedringer på vej - dels internt i motoren, og dels skal jeg have løst et transmissions issue, som har irriteret en del i sæsonnen. Men det får være for nu - jeg har bestilt lidt stumper, så må jeg se hvornår jeg får dem passet til og lagt i.

På et helt andet plan har jeg ikke ligget stille. Jeg opdagede på et tidspunkt, at jeg har betalt til efterlønnen al den tid den har eksisteret, og det kombineret med, at man er nødt til at afvikle sin virksomhed, hvis man vil gå på efterløn, gjorde, at jeg har valgt at få beløbet udbetalt.

af en del laver jeg så en pension med, den øvrige del har jeg sat i en motorcykel...en rigtig en af slagsen. Jeg har købt en Norton Dominator 650 Special Sport fra 1960.





Det er en ret sjov lille maskine, som har kørt i Danmark i mange år. der er ofret mange penge på den. Bl. a. er motoren blevet renoveret for 7 år siden...7 år kan synes længe siden, men den har stort set stået stille siden.

Jeg var lidt usikker på, om jeg bare skulle tage den i brug og køre på den som den var, eller hvad.

Jeg har det lidt sådan, at jeg, især år den har stået så længe, godt kunne tænke mig at se hvordan den var i standen indeni, så da den samtidigt var lidt sej at få igang men kickstarteren, var det oplagt at gi den et lille service.

Først blev den strippet for tank, udstødning, karburatorer og hvad der ellers sidder i vejen for at få topstykke og cylinder af. Med karburatorerne ude, var det en let sag at få bestilt nye nåle, hoveddyser m.m., så jeg var sikker på, at benzintilførslen var optimal.

Cylindervæg, stempler og stempelringe så fine ud - der er stadig honespor i cylindervæggen, så det passer fint med, at det er meget lidt den har kørt de seneste 7-8 år.

Lejerne i plejlstænger og krydspind er 100% fri for slør, hvilket er meget vigtigt for at maskinen ikke skal miste olietryk.

Alt i alt så det fornuftigt ud, så da jeg igår havde modtaget diverse pakninger og karburatordele, var det "bare" at samle maskinen igen. Når jeg skriver "bare" er det fordi, man skal være mere end almindelig smidig for at holde topstykke med den ene hånd samtidigt med at man manøvrerer 4 stødstænger på plads, men med lidt tålmodighed og opfindelse af et lille stykke værktøj, kom det hele på plads.

Her i eftermiddag, fik jeg så de sidste dele samlet og sat på....og maskinen startet op.

Karburatorer tippet, så benzinen lige løber ud...1 tråd...2 tråd og den sprang igang. Sådan skal det fungere, og nu har jeg flere gange startet den, og den er bare så nem at slå igang.

Hvad skal jeg så bruge en ekstra motorcykel til?

Jo, jeg har skumle planer om, at jeg næste år i maj måned vil køre en tur til Isle of Man....Jeg er nødt til at få sat et flueben ved den tur, og hvis den så kan kome til at foregå på en gammel engelsk maskine, så fås det ikke bedre.

Billederne er klar inde i hovedet.



2 Comments:

Anonymous Steen Rene said...

Hej Ole
Tillykke med det nye legetøj.
Netop sådan en, havde en gammel ungdomskammerats storebror, og det var til stor morskab, når vi fik lov at starte den, eller rettere forsøgte, for den var svær at træde ned ikke mindst når den slog tilbage og sendte os 10 meter i luften.
Jeg håber jeg kan få den at se engang.
Steen Rene

26.10.12  
Blogger Ole Aaen said...

Du har helt ret. Når den skal startes, så skal man mene det, og træde igennem. Ellers sparker den som en hest :)

Du er altid velkommen forbi hvis du kører igennem Vejle.

26.10.12  

Send en kommentar

<< Home