17 februar, 2014

Når det nu skal være...

Så er det da godt det er i weekenden man er syg….en rigtig arbejdsgiverholdning, men det passer måske også meget godt. når jeg er min egen arbejdsgiver.

Men derfor er det træls alligevel, at ligge brak en hel weekend.

Det eneste jeg kunne få mig taget sammen til var, at få færdiggjort min ansøgning til Nordisk maskinkort til Triumphen.

Jeg havde fået hjælp af en klubkammerat fra Ålborg til at identificere de forskellige dele på cyklen mærke og årgang, og det er ikke helt let på en så gammel motorcykel, der har kørt race i mange år, men ansøgningen er skippet af, så mon ikke jeg bliver klar til sæsonnen.


Jeg kunne også godt lige fortælle lidt om, hvad det er jeg har sat igang med Ducatien. Først og fremmest er det topstykket der skal lavet. Ventilstyrene var gået løse, hvilket havde "gnavet" hullerne de sidder i så store, at de sad virkeligt løse - så meget, at hvis jeg vendte topstykket på hovedet, så faldt de ud…
Det skal naturligvis laves ordentligt, så jeg har skaffet nye styr i overstørrelse.
Så kunne jeg også se, at der har været lidt slid på knastakslen - slid og dermed også varme, så den er sendt til England for at blive renoveret og nybelagt med hårdkrom. Vippetøjet var naturligvis også lidt slidt af samme årsag som knasten, så de er også afsted for ny hårdkrom.

Årsagen til sliddet fortoner sig lidt i tågen, men jeg har en mistanke om, at ventilfjedrene er for stramme. De er godt nok matchet op med knasten, men jeg tror, der er taget for lidt af topstykket, da det blev lavet om fra de specielle gade "sommerfugle" fjedre Ducati lavede i sin tid originalt til de mere traditionelle skruefjedre som jeg kører med nu. Jeg har nu fået de helt præcise tal for længden af fjedrene monteret, men ikke komprimeret, så det skal jeg have Poul hos Iversens Cylinderservice i Horsens til at lave, så jeg ikke bare fortsætter med at slide og ødelægge tingene.




…og så lige her tilsidst noget helt andet.


Jeg tror godt jeg kunne lokkes til at køre herned i år - weekenden er race-fri-weekend, så...