28 oktober, 2006

Et kik i troldmandens værksted

...troldmand det er måske så meget sagt, men jeg har ihvertfald smidt Forden på porten og omdannet garagen til maler- og slibe værksted - ikke den bedste kombination, for der skal gøres rent hele tiden.

Men jeg er igang med de to forskærme og de to døre.

Den højre forskærm havde jeg sikkert smidt ud, hvis ikke det var fordi den skal sidde på den bil den skal - den var meget bulet - men jeg skal nok få den til at se nogenlunde fin ud. - som du kan se på det ene billede er den ene dør meget fin, mens den anden kun har et par flade buler - de bliver fine.

Du skal iøvrigt ikke lade dig snyde af den røde farve - det er en grunder militæret bruger - meget modstandsdygtig og robust - tørrer på 5 minutter, når den bliver sprøjtet på - og så kan den bruges i et meget tyndt lag.