09 januar, 2007

Det er fedt at arbejde...

i en ren bil, og meget mere overskueligt.

Det er lige somom det endelige mål med en færdig bil pludseligt er rykket langt nærmere, selvom jeg godt ved der er lang vej endnu - ikke mindst med al mekanikken.

Jeg har også i weekenden fået sendt de første brochurer ud til lokale potentielle sponsorere - så må vi se.

Det er klart, at en indsprøjtning af økonomisk karakter vil sætte skub i foretagenet - og give mulighed for hurtigere at komme igang.

Jeg er gået igang med at lægge lidt spartelmasse i bilen. Efter den er blevet lettet 30kg (det var vægtforskellen før og efter sandblæsning) mener jeg godt jeg kan tillade mig at spartle de værste buler ud - det er nu ikke så galt, den har en bule i den venstre a-stolpe. Den typiske bule panelet får, når stroppen ikke bremser døren! Så er der mine svejsninger i begge bagskærme - dem har jeg dog hamret meget flade, så der skal ikke ret meget spartel i.

Bagenden er noget hærget, flere påkørsler eller hvad ved jeg har efterladt mange spor, men den er nu banket fornuftigt ud, og venter på lidt udjævnende spartel.

Det ender med, at jeg bliver ret dreven til at banke buler på plads, og jeg må indrømme, at det er meget tilfredsstillende, at få en bulet sag til at se fornuftig ud igen.