03 november, 2008

En lang der var kort og en kort - der blev lang

Bag den måske lidt kryptiske overskrift ligger en ret præcis beskrivelse af min tur til København idag.

Først kørte jeg en lang - ca. 200 km, det tog ikke ret lang tid - et par timer, men de sidste 3 km tog så bare ca 3 kvarter. Jeg holdt bare lige udenfor Valby - i en dum kø, fordi en eller anden havde spildt noget på vejen, som absolut skulle suges op før vi kunne blive ledet forbi!!! - surt.

Men når det er sagt, så var det et spændende møde med Poul Heikendorff. Vi snakkede hele min motorkonfiguration igennem, han kommenterede mange ting, og gav mange gode råd og vejledning om, hvad han synes jeg skal gøre.

Vi kikkede også billeder af hvordan han vil lave mit topstykke - jeg fik skrevet nogle numre ned på diverse småting som jeg skal have bestilt. Så jeg tror mit topstykke er i gode hænder - og det bliver p.... spændende at få det hjem igen - om ca 1 måned.