26 oktober, 2008

Motoren er ude

Jeg har fået motoren ud idag - og fundet ud af hvor den smule olie den taber kommer ud.

Motoren har hele tiden smidt en lille smule olie - noget med to tre dråber når den står lidt.

Det kommer ud det klassiske sted bag ved dæmperen, så når motoren skal samles igen efter lidt opgradering, så må jeg hellere polere krumtappen og sætte en ny pakning i.

Bemærk iøvrigt den bom motoren hænger i. Det er en bom, hvor man kan justere vinklen på motoren - en kæmpe lettelse når man står alene med det - tidligere havde jeg lavet et taljesystem med rem, men sammenlignet med det her falder den løsning fuldstændigt igennem.

Jeg har længe haft en reserve standard gearkasse stående - den har jeg øvet mig på idag, så nu er den skilt ad i atomer. I løbet af ugen vil jeg så samle den igen, for på den måde at forberede mig på de problemer jeg skal tage stilling til, når jeg får mit ligeskårede sæt hjem fra England - det er sendt derovre fra.

Kan man selv lave sådan en ombygning? - Det ved jeg ikke, men jeg har da en ide om, at det nok skal lykkes - jeg vil helst selv lave tingene til min bil, så jeg ved hvordan tingene fungerer.