17 oktober, 2008

Ferien er slut

Nu er efterårs ferien ved at være slut - jeg har været i sommerhus i Løkken.

Nu skal du ikke tro jeg har været oppe i Palles baghave for at finde baggrunden for at han kører stærkt. Vi har "bare" været på ferie.

Med mig havde jeg en bog, som jeg fandt ved et tilfælde på ebay. Det var egentlig en anden bog jeg var ude efter - Maintaining the Breed - en bog der handler om MG's racer engagement fra start til engang i 50'erne. Den bog fik jeg også købt, men den her var altså én af sælgers andre emner. Sælger viste sig at være en sød engelsk dame, der forsøgte at få hendes hjem til at se tåleligt ud efter en flytning fra et 10-værelses hus til et 3-værelses byhus - samtidigt med, at hendes mand var fanatisk samler af alt på hjul og alt afledt af at være på hjul. Heriblandt bøger.

Det sjove ved at læse denne bog, udover at Jack Brabham faktisk kommer med flere gode gåd om at køre race - både teknisk og taktisk, er at iogmed den er trykt i 1960, så skriver han om det, der for os er historie, i nutid - f. eks i hans beskrivelse af Sterling Moss som den bedste kører der har været og de race vi har læst om, skriver han om i 1. person.

Hvis du kommer i nærheden af denne bog, så læs den!!!



Se lige godt på dette billede her ovenover - erfarne Goodwood besøgende vil genkende det som udgangen af chikanen, med den helt store forskel til idag, at den dangang var lavet af beton, så slår man sig altså.

Så kære Otto Reedts-Thott, dengang ville du ha' lært det på den hårde måde - i 2006 så jeg dig køre ind i den lidt pivede "flamingo" replika man bruger idag.


Helt ferie har jeg nu ikke holdt - Hurra for en bærbar computer. Jeg fik lavet næste nummer af MG bladet i løbet af de dage vi var afsted. Så det er klar til tryk nu - og jeg sætter fra nu tryk på raceren.