23 december, 2008

Jule tid - tiden hvor vi bliver tungere allesammen

Bare ikke min racerbil.

Jeg blev færdig med at veje dele igår aftes - foruden jeg blev færdig med at montere mine nye stempler på mine forstærkede plejlstænger - der også er blevet lettere end i den gamle motor.

Jeg har efterhånden som jeg har afmonteret diverse dele, haft en vægt stående ved siden ad, og så har jeg vejet de dele jeg tog ud - derefter har jeg vejet de dele jeg har gjort klar til at sætte i.

Resultatet bliver, at jeg i alt sparer over 15 kg - den helt store vægt besparelse har jeg fået på et andet batteri (jeg kørte med et standard Bilka batteri), svinghjulet, der også var standard, og så et par andre væsentlige dele jeg har skiftet.

Det betyder, at bilen ialt kommer til at veje lige under 584kg ved første løb. Som parantes bemærket har jeg selv tabt 5kg - og mere er på vej på den konto, så alt i alt skulle det gerne blive en noget lettere ekvipage der rammer vejen til foråret.