30 marts, 2009

Man må ta' de små stød det gir!

Derfor har jeg nu fået to nye støddæmpere.

Sidste sæson kørte jeg med to renoverede støddæmpere, og de fungerede udemærket, langt hen ad vejen.
Jeg havde fået nye bøsninger og pakninger sat i de gamle.
Vejbelægningen i København var dog af en sådan beskaffenhed, at begge dæmpere var slået i stykker, og der var mere end en halv centimeters slør foroven på kingpinden.

Så nu forsøger jeg med helt nye støddæmpere, leveret af MG Center i Ålborg - min sponsor.

En anden meget spændende ting er den olie der står i baggrunden - en helt ny gearkasseolie.

Dem der var til Millers arrangement i mandags, hørte lidt om den - og enkelte så den - det er den nye Millers NANO, som jeg har fået nogle enkelte dunke af, og faktisk allerede har solgt en del af videre til nogle racerfolk.

Som I så og hørte, stadig jer der var der i mandags, så vil konstruktionen af olien med NANO partikler kunne betyde, at ca. 18% af effekttabet i gearkassen får man "tilbage".

Og en anden ting er, at olien leder varmen bedre, så gearkassen ikke bliver så varm.

Der er det specielle ved NANO partikler, at under tryk bliver de kuglerunde og på størrelse med hvad der svarer til størrelsesforholdet en fodbold - til jorden. Alle disse NANO kugler lægger sig i metallernes ujævnheder, og virker totalt set som et kugleleje, når metallerne bevæger sig mod hinanden.



Imorgen - tirsdag - skal jeg på rullefelt.