12 januar, 2010

Vintertid er nørde-tid

Det er her i den kolde tid, man skal ta' sig tid til at nørde lidt.

I juleferien på et tidspunkt faldt jeg over en annonce med et gammelt DOMI Nyt til salg, og det kunne jeg altså ikke stå for.

Det drejer sig om allerførste nummer af bladet fra 1956 - og bladet dukkede op med posten idag.

Det første jeg blev bekræftet i var, at der - i vores digitaliserede tid - stadig er noget helt specielt over et blad af papir - træholdigt, smågulligt papir. Sådant et blad man tog med ud på toilettet, og brugte mere tid end den øvrige familie synes var rimeligt, når der nu kun var ét toilet. Senere fik vi flere toiletter, og så var det straks mere acceptabelt.

Dernæst er der sproget - alle der har set en gammel dansk film kender det - det overartikulerede meget korrekte sprog, med ord vi helt har glemt har eksisteret og med formuleringer vi slet ikke bruger mere. F. eks. denne vending, som slår til lyd for, at der stadig er håb forude, selvom man er vokset ud af den to-personers, dels pga. alder, dels pga børn og så fordi "ens position kræver et automobil med knapt så bemærkelsesværdig udstødningslyd".




Der er en artikel om det netop overståede RAC Rally, hvor tre klasser havde DOMI biler på 1. pladserne - Morris Minor, MG Magnette og MG TF 1500 - på billedet herover står Sterling Moss og taler med hans søster Pat Moss, der vandt den særlige kvindeklasse.


MGA'en er helt ny og ukendt - året før deltog prototyperne succesfuldt i LeMans, og nu kan alle danskere få bilen at se hos nærmeste DOMI forhandler.


Det meget gamle MG slogan - Safty Fast!


Typografien er et kapitel for sig - det kan godt være man skal være fagidiot for at nyde sådan en Uncial (http://da.wikipedia.org/wiki/Uncial). Bladet er iøvrigt lavet på DOMIs egen reklameafdeling, og de har virkeligt gjort noget ud af det.



Hvem kan huske det slogan - Buy Wisely - Buy Wolsley - det skulle da lige være John Hollænder i Ålborg.


Der er også blevet plads til noget for de kvindelige læsere - sikkert for at passificere kvinderne i DOMI udstillingslokalerne, de kunne se de seneste modeller, mens manden købte den nyeste (bil)model.




Dejligt med sådan et blad!!!