10 august, 2010

CHGP 2010

Sen sommerferie og CHGP er ikke nødvendigvis den bedste kombination, det kræver ihvertfald lidt planlægning.

Jeg har i længere tid gået med tanker om, at stramme forvognen lidt op, så da jeg kom hjem efter opvisningsløbet i Århus, fik jeg bestilt nye dele til mit forhjulsophæng. Bl. a. bestilte jeg et par custom lavede forfjedre - lavet efter mine egne specifikationer.

Efterhånden som sommerferien kom nærmere og nærmere, og undskyldningerne for forsinkelserne blev længere og længere, begyndte jeg at blive nervøs for, at de ikke ville nå frem inden CHGP.

Heldigvis kan man tage på ferie i Italien, og så stadig være i kontakt med folk herhjemme, og jeg fik arrangeret modtagelse af pakken, da den nåede frem.

Vi kørte fra Italien et par dage før vi plejer, for at kunne være hjemme i så go' tid, at jeg kunne nå at gøre de sidste ting klar på raceren inden afgang til København. Det er fedt med en forstående familie.

Fredag vendte Mie og jeg snuden mod København - selvfølgeligt var der bøvl med trailerlyset, så vi kom alt for sent afsted fra Vejle, med det resultat, at da vi kom frem til depotet, var der stort set fuldt.

Nu er vi de seneste år blevet vændet til at blive mødt med et halvsurt "det er da jeres eget problem", så jeg var noget negativ.

Det viste sig imidlertid, at med Thomas Wilken-Breinberg som depotchef, var holdningen en helt anden, og han var super hjælpsom, og vi fik skaffet den plads vi skulle bruge - det var godt gået Thomas.

Han havde faktisk også imødekommet et sidste øjebliks ønske fra Finn "Smed" og jeg om at ligge ved siden af hinanden.

Finn og familie er smadder hyggelige, og vi har efterhånden i et par løb hygget os gevaldigt sammen.

Bare det, at pigerne efter sidste løb i pis-regnvejr, havde arrangeret frokost i det ene telt, var med til at få humøret i top - på trods af alt det våde.

Der er iøvrigt ingen der har samme arbejdsiver som Finn-lejeren. Jeg tror det meste af Nordjyllands Volvo kompetance var hidkaldt til København, for at få bilen klar mellem løbene - bortset fra den første tidtagning søndag, lykkedes det at få den ud og køre. Periodiske fejl, er noget af det mest iriterende at have med at gøre.

Min bil, overrasker positivt gang på gang, og min nye undervogn, gav pote, og meget bedre køreegenskaber - indstyringen i svingene virker meget bedre - når jeg skriver "virker" så er det fordi banen i København er så ujævn, at jeg ikke helt kunne teste det af, men næste gang skal vi køre på Jyllands-Ringen, så får jeg at se.

Jeg har lidt video fra den - meget amputerede - første tidtagning, så man kan se hvor ujævn banen er.

Du kan se den her.

Første heat lørdag, blev kørt i fint vejr, og med stor forsigtighed, Succes-kriterie var bestemt, at få bilen hel med hjem, Jeg havde nogle gode kampe med bilerne omkring mig - men et ret begivenhedsløst heat, hvor jeg dog slutter en del pladser længere fremme end min startpladcering.

Det var straks mere spændende søndag - og lad mig én gang for alle slå fast, at regnvejr er mit favoritvejr - også i København.

Det ideelle vejr må være sol i depotet, og regn på banen - ikke så ofte forekommende.

Tidtagningen søndag formiddag gik fint - 1/10 sekund efter Palle Rühe, var tilfredsstillende.

I heat 2, skulle jeg starte lige bagved Ib Vøldings Elan, og for første gang i raceren, sad jeg og råbte efter en kollega i en anden racer - men han startede så forbandet langsomt, at Palle fik trukket noget fra. Rundt i første sving - og her skal alle kørere i 65-klassen virkeligt have ros - det gik uden de skrammer alle øvrige klasser havde i overflod. Men lige rundt i første sving fik jeg plads til at køre udenom Elanen, og jeg havde lige netop plads på indersiden at en Alfa - også kun lige plads.

Men på dette tidspunkt var der stadig to - tre biler mellem Palle og jeg.

Jeg kunne ikke komme forbi, selvom jeg bremsede noget senere end bilerne lige foran - der var også grænser for hvormeget jeg ville satse - jævnfør mit første succeskriterie.

Palle endte ca. 15 sek. foran, og selvom det var skuffende lige i øjeblikket, så er det et ok resultat - også set i lyset af, at det var nok til en samlet 2. plads i divisionen - 18 gode point til det samlede mesterskab, hvor jeg efter weekenden ligger på en 7. eller 8. plads - såvidt jeg lige kan regne ud.

Meget godt af den lille grønne.

Endeligt synes jeg I skal se denne meget fine video, som Lars E har lavet - se den her

Hvis der skulle være én der ligger inde med billeder af den grønne, er I velkomne til at sende dem til mig på:

ole@vindingvej25.dk