02 april, 2010

Første løb nærmer sig...

og idag fik jeg hentet raceren hjem i garagen . og op på ramperne.

Allerede nu har ramperne vist deres berettigelse. For det første er det meget lettere at skifte olie, så nu er der nu olie hele vejen igennem.

Millers har lavet en helt ny racerolie CSS 20W60, som jeg har fyldt på motoren. Den er lavet til at tåle mange omdrejninger og massser af varme. Jeg kunne allerede f´ved opstart se, at olietrykket er anderledes - og selvom jeg kørte motoren helt varm, så ligge trykket konstant helt i top, som det skal. Jeg er sikker på, at olien vil give mindre slid på de bevægelige dele.

Med hensyn til berettigelse af ramperne, så var det andet, at jeg opdagede, at mit bremserør, der går fra motorrum til bagbremserne på en eller anden måde har været i klemme, så det er klemt helt fladt - faktisk så fladklemt, at det må have hæmmet bremseevnen i de bagerste bremser.

Så nyt rør er bestilt.

Men hvordan det er kommet i klemme, det aner jeg ikke!



Så oplevede jeg, at min benzinpumpe, der er af mærket "Facet" og specielt beregnet til race - og luftfart - én gang svigtede og ikke satte igang da jeg satte tænding på. Jeg skulle slå tænding til og fra et par gange inden den satte igang. Men det har gjort, at jeg har købt en ny, og nu laver jeg et dobbelt system, med to pumper der kører samtidigt. Benzintilførslen er jo reguleret af en regulator, så det gør ingen forskel på benzinmængden til motoren, at der er to pumper. Det giver bare en sikkerhed for, at der altid kommer benzin frem.

Alt i alt en go' dag i garagen - eller en halv dag!