10 januar, 2012

Appearance is everything

...det skal der nok være én eller anden klog mand der har sagt på et tidspunkt. Jeg ved bare ikke lige hvem det skulle være.

Og det er måske heller ikke helt rigtigt.

Men hvorom alting er, så breder der sig jo i 65-klassen den ene mere fede retrostil efter den anden. Alle kører gamle Opel Blitz, Ford Transit og hvad ved jeg.

Det er da svært ikke at føle sig en smule påvirket, og hver fugl må jo pippe med det næb den nu engang har, så jeg pipper også med.

Dels har jeg jo købt min (næsten) tidstypiske BSA pitbike (pedaltrukket), men så har jeg også i et stykke tid tænkt lidt over hvad jeg kan gøre ved mit pit-telt. Jeg købte jo et fint telt af Frank (Alfa) sidste år, og her var en oplagt mulighed for at "pifte" tingene lidt i en retro retning.

Så jeg har rodet lidt i mine gamle fotoarkiver, og fundet nogle billedere fra Goodwood frem - nu kan jeg endeligt bruge dem til noget fornuftigt.

Teltet er nu blevet udstyret med en anderledes spændende front, og længere bag i teltet, bliver der en mere privat afdeling til omklædning og med plads til en feltseng.

Det bliver bare luksus.

Læg iøvrigt lige mærke til skiltet på frontbanneret - med sponsornavne og teamnavn. På mit originalbillede var skiltet et Castrol blikskilt, men det kan jeg jo ikke reklamere for, når eg nu sælger Millers Oils.

Apropos det sidste, så vil der blive gearet op på det felt. Jeg barsler snart med en webshop, udelukkende med Millers Motorsports olie, og min store trailer bliver rullende reklame for olien.

Nu mangler jeg bare at få en go' ide til hvordan jeg hænger plakater op inde i teltet. Jeg har en stak gamle racerplakater, som jeg vil reproducere på et vandbestandigt plastmateriale, som jeg vil have op indvendigt...alt for den gode stemnings skyld.