02 januar, 2012

Godt Nytår...alle

Først vil jeg gerne have lov til at ønske alle der kikker med her...og alle andre for den sags skyld også, men de ved det så bare ikke...et Godt Nytår.

Her i weekenden fik jeg besked på, at Palle havde været forbi ham i Esbjerg, som jeg har købt Pit-bike af, og hentet det han heldigvis kalder - den fine pitbike - så den kan vel ikke være helt skæv.

Det er dejligt at vi kan hjælpe hinanden, så tak for hjælpen Palle.

Ellers har jeg brugt tiden imellem jul og nytår til at fundere over diverse. Jeg har planlagt færdiggørelsen af min reservemotor, som hvis alt går som planlagt bliver noget anderledes indvendigt end den nuværende - der hvor den kommer til at ligne mest bliver farven :)

Men jeg har besluttet, at den skal bygges helt færdig som en selvstændig motor incl. topstykke. Jeg har et meget fint 12G295 topstykke liggende, som er mindst lige så fint og forarbejdet som det der sidder i bilen. Grunden til jeg vil bygge den helt færdig er, at jeg godt kunne tænke mig at teste den i en bænk, inden den ryger i bilen.

Det andet jeg har gået og tænkt over, er hvor og hvad jeg vil køre i år.

Der er jo kommet nye klasseinddelinger i 65-klassen, som giver nogle flere biler i min klasse. Det vil gøre det sjovere at køre i klassen, men samtidigt vil det også gøre, at jeg ikke er så "forpligtet" til at køre de normale baneløb. De tidligere år har jeg, synes man var lidt forpligtet, for at få biler nok i klassen.

Men iogmed deer nu kommer mange biler i vores division, kunne jeg måske godt tænke mig at køre de 2-timersløb der bliver kørt på Djursland og Padborg - og måske et eller to løb mere for at teste grej.

Det vil så blive på bekostning af de to opvisningsløb - CRAA og CHGP, men de klarer sig nok uden mig.

Men intet er besluttet endnu...nu får vi se.