09 marts, 2014

Så skal der styr på det sidste…foreløbigt sidste

For man ved aldrig med sådan noget gammelt jern.

Igår - lørdag - var jeg i garagen sidst på eftermiddagen og til lidt ud på aftenen. Når jeg nu ikke er særligt stor fan af melodi Grand Prix - mildest talt - så var der hyggeligere i garagen.

Efter en lille oprydning, fik jeg sat mine ramper frem. Jeg lavede for nogle år siden 4 ramper, som jeg ved at sætte dem sammen to og to, kan køre en bil op på, så jeg kan arbejde under den. Men de samme ramer kan havde jeg regnet ud, kunne bruges til motorcykelrep. ved at sætte dem tæt sammen. Som tænkt så gjort, og det virker fint.

Jeg fandt jo ud af at det ikke havde hjulpet på olieudslippet, at jeg skiftede den store pakning ved hovedakslen - olien kommer ud mellem drivakslen og hovedakslen, så jeg kunne jo nok regne ud, at den messing bøsning der sidder indpresset måtte være slidt.

Nu har jeg ikke haft gearkassen skildt ad på Triumphen før, så jeg var lidt spændt på hvor let det var - jeg havde lige smugkikket i manualen, og det så nu ret overskueligt ud. Min skepsis koer nok lidt fra Ducatien, hvor der falder lidt stumper ud, hvis man bare rykker gearkassen fra hinanden, og den er ikke let at få samlet rigtigt igen, men her på Triunpen gik det så let som ingenting - nogle få skruer og det hele kan trækkes ud som én enhed…tak - Triumph, der har i ligegodt tænkt jer om.

Nu går turen atter engang forbi Poul hos Iversen, så jeg kan få en ny pakning i - det er han helt sikkert mester for.

Man kan lige ane messingbøsningen

Er man først kommet så langt ind, er der kun to skruer igen, så kan hele gearkassen trækkes ud

Der er et spiralspor, der skulle trække olien ind i gerarkassen, men hvis bøsningen er for slidt, så virker det heller ikke

Hovedaksel med trækaksel
Hovedaksel uden trækaksel

Min fede racerkobling, der heldigvis ikke har fået olie