12 september, 2007

Kald mig bare efteraber!!!!

Men jeg synes det er sund fornuft, for når det nu fungerer for Palle, hvorfor skulle det så ikke fungere for mig?

Jeg har sendt min køler til Esbjerg for at få den lavet som Palles - den viste sig på Jyllands-ringen at fungere rigtigt godt. Og køling er jo en meget vigtig faktor.

Min "quest" efter en knastaksel er også snart ved at finde en afslutning - det har været en sej kamp.

Jeg bestilte jo en racer knast hos Moss i England, til levering på Silverstone - leveringen gik også godt! Men tingene viste sig ikke at passe sammen. Jeg havde bestilt en Stardrive knast med tilhørende ny oliepumpe i stardrive - men en stardrive oliepumpe passer ikke på en 1098 motorblok - pumpen fås kun til to skruer, og i blokken er der tre huller - og de to passede ikke ind i to af de tre - if you understand!

Moss foreslog mig, at sende det hele tilbage, så ville de levere en pindrive knast med tilhørende pindrive oliepumpe - som det er originalt på 1098'eren. Nå, jeg sendte det hele tilbage og fik efter ca. 10-12 dage den besked, at Kent-Cam ikke kunne levere pindrive - og man kunne ikke sige noget som helst om hvornår det kunne ske.

Men der var en anden løsning - jeg kunne lede efter en "second hand" adapter der skulle kunne sættes mellem en stardrive knast og en pindrive oliepumpe - "go' dav do" finde hvor og ikke mindst hvornår - det er jo en bil der skal ud at køre for h......

Igen måtte jeg læne mig op ad Palle for han gav mig en nummer på et firma ved navn West-speed i Varde - og efter én enkelt telefonopringning har jeg aftalt at de sliber min originale knast om til en 649 profil!!!! - sikket meget tid og mange penge jeg har spildt siden før sommerferien:

Men tak for hjælpen Palle