01 april, 2008

Palle - du ved jo godt hvad jeg har liggende...

Så det er ikke fordi du står og mangler stempler, at jeg skriver om, at jeg lige har fået fire "nye - gamle" stempler ind af døren.

Men for et stykke tid siden, faldt jeg over et sæt tilsyneladende billige racerstempler - jeg bød dem hjem for 12$, så jeg tænkte, at det kunne ikke gå helt galt.

De er altså kommet idag, og de ser fine ud - helt flade, størrelse 040 og med tre ringe.

Nu kan det jo godt virke som om det er lidt sent at få dem hjem, når ellers motoren er lagt i, og jeg er på vej på rullefelt - iøvrigt hos NAaK - men der er en plan med det.

Motoren jeg har i nu er bygget noget konservativt - det er den første motor jeg har bygget helt fra bunden til sådant et formål, så jeg har på ingen måde lavet noget ekstremt.

Mit mål med de løb jeg kører i år er, at jeg skal ud og lære bilen at kende, lære banerne at kende, og ikke mindst lære nogle af de øvrige kørere at kende - alt i alt, skulle det gerne blive et lærerigt år - det er vigtigt for mig, at bilen kører, og jeg ikke skal få formeget "bøvl" med den.

Til vinter er det så min plan at tage motoren ud igen, dels for at se hvormeget det har slidt på den, men også for at opgradere den - mere om det til den tid, men jeg har allerede en del stumper der vil kunne gøre den endnu kraftigere - bl.a. et sæt stempler!!!

Jeg har fået et sæde i overskud, så hvis du mangler et sæde til din Hill Climb bil, eller hvis du bare vil sidde godt, så er det til salg.

Det er IKKE FIA godkendt!