09 august, 2008

København

...er en dejlig by, men måske ikke det bedste sted at køre race.

Som det kan ses af betonblokken og Palles bil, kan man få buler af det. Det skal siges her, at Palle var uden skyld i uheldet, da der var spildt en stor pyt kølervæske - og naturligvis lige i et sving, hvor Palle kom kort tid efter - når så samtidigt flagposterne sover i timen, så har man ikke en chance.


Nå, men København er altså en dejlig by. Datter Mie og jeg startede tidligt fredag eftermiddag vogntoget mod staden. Vi har været på ferie i Italien i næsten tre uger, kom hjem torsdag morgen tidligt, så der var lige lidt tid til at pakke bil og som sagt fregad eftermiddag astte vi kursen mod København.

Bønnerne var kommet til byen, og det er da ikke sådan lige at finde ind til Fælledparken - især da ikke når alle siger "Østre allé" når den hedder Øster Allé - vores GPS ville ikke kendes ved det første ihvertfald, og det var først da Mie fik den lyse idé at bytte om på bogstaverne, at vi fandt ind på rette vej.

Vi fik læsset af, fik os registreret og overstået den tekniske kontrol - ingen problemer.

Allerede her fredag aften kunne vi mærke, at stemningen er en helt anden i København end de øvrige løb vi har været til - mange flere mennesker, og kørere, der snakkede om buler, at køre defensivt og om at få bilen hel med hjem.










Den første tidtagning lørdag morgen kom, og efter en del ventetid blev vi endeligt lukket ind på banen...og det er en farlig bane. Asfalten er meget ujævn - for enden af langsiden fandt jeg aldrig ud af hvor jeg skulle køre for at undgå, at bilen slog nogle gevaldige slag til den ene eller til den anden side når man rørte bremsen.

Jeg havde ændret noget ved bilen siden seneste løb - nemlig lavet en ny tykkere udstødning og monteret en ny Weber 45 istedet for den 40 jeg har kørt med hidtil.

Karburatoren har jeg sat op sådan noget på "lutterkik" og jeg kan ikke med sikkerhed fastslå om der er sket noget.

Mine tider var ikke fremragende, og jeg skulle starte langt nede i feltet (ikke bagerst!!!)...så langt nede, at det var umuligt at se starteren, så det var bare om at holde høje omdrejninger, og så snart jeg kunne se et tag af en bil længere fremme bevæge sig, så var det afsted.

Ret tidligt i løbet ramlede nogle af bilerne længere fremme sammen, og vi kørte efter "Safty Car" over halvdelen af løbet.

Som det var gået om lørdagen gik det også om søndagen - over halvdelen af løbet kørte vi efter "Safty Car", så det blev altså ikke til ret mange omgange.

Men alt i alt nok til at jeg fik noget sølvtøj og en 2. plads kørt hjem i division A1 - efter Palle, der på trods af, at hen var tydeligt "såret" formåede at køre hjem på en 1. plads.

København er en dejlig by, og stemningen er helt i top. Der er mange tilskuere, der gør det til et sjovt sted at være.

Jørn Witting, der er manden med pengene bag løbet, har netop indgået en 3 årig aftale med DASU om afholdelse af løbet. De ønsker at udvikle løbet i en international retning...og det er godt, men de skal altså tænke på, at de skal ha' danske kørere til at stille op, og det gør man ikke ved at tilbyde de forhold her.

Som det nok fremgår, at mit indlæg, så er jeg ikke særlig positiv overfor løbet. Det er det dyreste løb jeg har deltaget i indtil nu. F.eks. blev der lagt pres på kørerne for at leje et telt i ryttergården - for som der stod i indbydelsen, hvis man ikke gjorde det, så ville man ha' 3x3m tilrådighed - ikke ret meget plads til eget telt og bil.

Der ville så i det telt man lejede være sat et skilt op med bilens data, som man skulle sende med ved tilmeldingen - men så var det ligesom om, at så snart pengen var sendt afsted, så skete der ikke mere - jeg så ikke ét eneste skilt!!!

Dette og andre ting gjorde at jeg tog derfra med den lurende fornemmelse, at vi bare var med for at betale udgifterne ved at ha' de mere kendte kørere med.

Hvis jeg skal køre i København igen, skal jeg overbevises om, at der bliver lavet forbedringer - på mange fronter.