21 august, 2008

Efter København...

var det en hel befrielse at skulle køre på Jyllands-ringen. Lige i min baghave - stort set - ihvertfald kun én times kørsel her fra vejle.

Datter Mie havde valgt anden beskæftigelse denne weekend, så jeg kørte afsted uden pitcrew - ret tidligt ovenikøbet. Der er mange klasser der skal afvikles, så når vi skal køre sammen med DTC'erene, så er ligger de første tidtagninger allerede fredag eftermiddag, så det var en anelse hektisk - at skulle køre hjemmefra så tidligt, men jeg kom i god tid til "Ringen", og fik etableret mig på den hidtil mindste plads jeg har fået tildelt. I følge reglementet skal vi ha noget med 6x4 m eller noget i den retning - der kom søndag nogle meget officielle personer rundt med et målebånd, som fik min plads målt til 2,70x2,70 m - men det var godt vejr, så hva´fa'n.

Ud til tidtagning, nu skulle den ha´noget gas. Jeg havde lidt problemer med at holde bilen på sporet, men jeg gik ud fra, at det var fordi dækkene var kolde. Efter et par omgange var der mere greb i dækkene, så jeg prøvede så småt at lægge mere til den. Det gik over stok og sten indtil en meget høj hylen meldte sig fra et eller andet sted under bilen - pis, tænkte jeg, det er differentialet igen.

Jeg kørte ud og ned i teltet. Med bilen på et par bukke kunne jeg ikke fastslå præcis hvor mislyden kom fra, så jeg skiftede differentialet. Det skulle senere vise sig, at det er et leje i gearkassen der er gået. Hvilket jeg kunne fastslå ved, at lyden konstant er der - uanset hvilket gear bilen kører i.

Fredag aften løb rygterne gennem pitten - der var en kører der var kørt galt.

Det viste sig senere, at Jens Hansen, en meget rutineret kører var kørt galt og han var blevet slået ihjel. Jeg skal ikke nægte, at det får mig til at tænke lidt over tingene - der ER ikke uden risiko man kører på banen. Men i første omgang tænker jeg mest på hans efterladte, og herfra ønsker jeg at udtrykke min dybeste medfølelse.


Lørdag kørte vi anden tidtagning og første heat - gearkassen er ikke den bedste rejsekammerat man kan ønske sig - den hyler og beklager sig - så meget, at et par tilskuere jeg kender forundret kom hen og spurgte om bilen skulle sige sådan!

Men jeg kommer rundt og jeg får lært banen lidt at kende - viden der bliver lagt på lager indtil det skal bruges næste år.

Lørdag aften går med hygge, grill og en enkelt lø eller to, i selskab med Palle, Frank, Herluf, Else og ikke mindst Palles meget effektive fejedrenge - Jacob og Jesper.


Søndag er tid for sidste heat. Vi ruller ud på banen, kommer godt afsted, men i nogle af de første sving kunne jeg mærke, at bilen ikke var nem at styre - aftenen i forvejen havde jeg konstateret, at der var noget slør i forhjulene - bøsningerne om de lodrette aksler og støddæmperarmen gav sig og jeg var bange for, at det var blevet værre, så jeg valgte at køre ud! - Jeg kunne ellers godt have brugt de point jeg kunne køre ind. Jeg ligge i øjeblikket på en 2. plads i division A1 - efter Palle - men da jeg ikke kan køre det sidste løb på Sturup, så er jeg bange for, at Johan i hans "frø" overhaler mig - men det er der ikke noget at gøre ved.


...så det var det - den første sæson i historisk race i "the Green Midget" - but I'll be back!

Jeg har nu lagt planen over hvad der skal laves på bilen i løbet af vinteren - dels af udbedringer af skader, men ikke mindst vigtigt forbedringer af motor, gearkasse m.m.

Det kommer jeg tilbage til.

Til sidst i dette indlæg, skal jeg beklage, at det har taget lidt tid inden dette her kom på nettet - men jeg havde lige et MG-blad der skulle i trykken!