11 juni, 2009

Nu står vi lige...

Jeg har lige læst Palles Midget blog, og han har netop fået lagt motor i igen, efter at have skiftet gearkasse.

Jeg har lige fået lagt motor i igen efter mit haveri også på Padborg Park. Det ser godt nok ikke sådan ud på billederne, men de er fra igår eftermiddag og jeg troede ikke jeg ville komme så langt. Jeg blev færdig med at samle motoren og så stod den der jo - så kunne jeg lige så godt få den lagt i, så i går aftes - lidt sent, lå den tilbage i det tomme hul i bilen - iøvrigt mens jeg gik og talte i telefon mens jeg forberedte jobbet - med en der netop har købt en Midget i Tyskland, der skal bruges til race. Ham ser vi sikkert til foråret.

Det bliver spændende, også fordi det bliver en Midget mk ll, den med halvelipse fjedre, og en anden homologering.

Nå, men som man måske kan se, blev enden på mine motorspekulationer, at jeg har lavet den gamle blok igen. Jeg fik sat en forring i, og har boret cylinderne op til 040 overstørrelse - den største vi må lave, så det her er sidste chance på den blok.

Jeg har været hysterisk med rengøring denne gang - men sådan er det vel, når men kan blive ved men at finde metalspåner indeni - jeg er ret sikker på, at jeg har fået det hele renset ud - incl. sat en ny oliekøler i bilen.

Jeg har også sat en ny oliepumpe i, og den er blevet primet, så den giver olietryk med det samme - olien jeg starter op med en Millers Running In olie, der er lavet så den sørger for at stempelringe bliver slebet rigtigt sammen med de nye cylindervægge.

Olien får jeg jo fra min sponsor i Ålborg, MG Center det er en kæmpe hjælp at have dem i baghånden.