15 juni, 2009

Test dag

I weekenden kørte jeg en tur til Løgumkloster. De har i flere år holdt et Englændertræf midt i byen - og jeg må sige, at det er et godt arrangement - det vrimlede med engelske biler i alle afskygninger - omkring 150 af slagsen.

Men jeg kørte tidligt hjem, jeg skulle hjem og starte motor op! - det var vigtigt. Godt nok havde jeg lige akkurat haft tænding på aftenen i forvejen, men klokken var lidt i tolv om aftenen, så for nabofredens skyls, lod jeg være med at starte den helt op.

Men lørdag eftermiddag, startede motoren - i første hug.

Hver motor sin lyd - hvergang jeg bygger motoren om, så lyder den lidt anderledes, men sådan skal det måska være, eller jeg er måske ekstra på vagt overfor anderledes lyde, nu på 3. motor indenfor stort set 8 måneder.

Idag har jeg så haft prøveplader på bilen, så jeg har kunnet køre den i noget tid på Millers Running-in Oil.

Jeg er ikke sikker, men det virker umiddelbart som om den ikke er helt så stærk som den seneste motor, men igen, det er måske en fornemmelse - vi får se. Det er lidt ærgerligt, hvis det er tilfældet.