21 juli, 2009

Første skridt...

mod København.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg skal ha' gjort forvognen noget stivere.

Jeg har skiftet min 16mm krængningsstabilisator ud med én på 21mm, samt lavet nye beslag de hænger i. Det er Thor Flade i Hedensted der har lavet beslagene til mig. De er lavet i et materiale der hedder "Pom" - eller noget i den retning. Et meget stærkt kunstmateriale. Jeg mangler kun lige at sætte et par spændebånd på, så der ikke er noget sideværs bevægelse.

Jeg nåede det ikke idag, da jeg fik besøg af min sponsor, Flemming fra Vindinggruppen - et af de ejendomsinvesteringsfirmaet, der har styret fuldstændigt uden om al snak om finanskrise. De har bl.a. investeret i Sct. Maria bygningerne i Vejle - et gammelt sygehus kompleks, der nu er ved at blive omdannet til sundhedscenter, med lægehuse, kostvejledning og meget andet, der alt sammen har med sundhed at gøre.

Altid hyggeligt at få besøg i garagen.

Nå, men for at vende tilbage til stabilisatoren, så er eneste mulighed for at gøre den stivere at bruge de såkaldte "rose-joints" i enderne, men det må vi ikke i 65 klassen.

Jeg skal ha' skiftet bremsevæske inden København, og det er altid et lidt træls job, selvom jeg har fundet en ret god metode med at sætte tryk på systemet, men nu er jeg faldet over "en-vejs" luftskruer - så man selv ved at bruge den gammeldags metode med at pumpe med pedalen, kan gøre det ene mand.

Det skal laves imorgen aften.