28 juni, 2012

CRAA - godt men vådt

Det allerførste jeg vil fremhæve i det her indlæg er det faktum, at der går nogle rundt derude, som er så dedikerede at de dukker op gang på gang, når der bliver kørt i vore gamle biler. Ikke bare dukker de op, men de tager også kamera med, og de deler gerne ud af billederne efterfølgende.

Det er folk som John Enevoldsen, Nikolai Holk og folk som jeg end ikke kender.

Det er jer der gør den her blog noget værd at se på, og I giver mig noget at kikke på, når det er allermest surt, og motoren skal ud igen.

Det skal den så ikke nu, men det har den da været rigeligt i år.

Nå, men denne indledning for at sige tak for I gider tage ud og kikke på showet.

Nå, men tilbage til torsdag i sidste uge, hvor jeg havde god tid om aftenen, og da vejrudsigten ikke var allerbedst, smuttede jeg op ppå Tangkrogen og satte mit telt op. Bjarne havde været der siden tidlig morgen, og Hansson familien var også i fuld gang

Jeg fik teltet sat op og tøjret rigtigt godt - lagt strøm ind og sat lys op. Det tager lidt tid at sætte hele menageriet op, ikke mindst nu jeg har lavet lidt ekstra dekoration.

Så skulle jeg jo også lige have tid til at hilse på Fritz og Martin Borch, der mageligt henslengt iagttog mine anstrengelser. Vi skulle alle 3 både køre bil og motorcykel. Fritz, der har kørt meget motorcykel tidligere, havde lånt Martins meget fine Aermacchi, en maskine han åbenbart har drømt om at køre i mange år.

Og jeg må indrømme - Fritz tog præmien for mest autentisk klædte rytter...i et sæt læder fra før ruder konge var knægt...undskuld Fritz.

Fredag skulle jeg lige have noget arbejde overstået...det kommer i vejen for mange gode fritidsaktiviteter. Så jeg var først tilbage på pladsen midt eftermiddag. Jeg kunne med det samme se, at det var godt jeg havde tøjret teltet - det havde rusket godt i det, men det stod fint.

Bilen blev læsset af, og efter et hurtigt teknisk tjek, var den godkendt og klar til race.

Motorcyklen var heller ikke noget problem.

Problemet var kun, at de to warm-up - motorcykel og bil lå i umiddelbar forlængelse af hinanden, men vi fik lov til at starte på motorcyklerne fra nordindkørslen, så der var en chance for at det kunne lykkes at køre begge to.

Motorcykelen gik fint, spandt som en ganske vist lidt højlydt kat, men dog en kat.

Århus folkene har bare styr på deres arrangement, og de laver et fremragende arrangement - hvad de ikke havde styr på var dog, at jeg havde et lille uheld med mit speederkabel, så jeg nåede ikke ud til warm-up med bilen. På trods af, at der var en temmelig lang oprydningspause.

Efterfølgende fandt jeg så ud af, at det havde været en blandet fornøjelse at køre lige netop den warm-up, da en tysk kører valgte at sætte sin fine Alfa i betonen, så der kun blev kørt 3-4 omgange.

Fradag aften var der dømt nordjysk hygge med en blanding af motorcykel og bilfolk.

Som sædvanlig er jeg en langsom starter. Jeg har simpelthen alltid svært ved at hive mig op til at køre en ordentlig første tidtagning. Det er noget af det jeg skal arbejde med.

Så da 1. heat skulle køres, startede jeg noget nede i feltet - bag de øvrige midgets og Johans frø.

Jeg nærmest fløj fra start, og kørte mig op kort efter Palle, med Johan og Bjarne lige bag - desværre lavede jeg et dårligt skifte til 3. gear, så de to strøg forbi.

Bjarne kom jeg senere forbi, men Johan lå lige et stykke foran, og der kunne jeg ikke komme op.

Jeg tror jeg har siddet og lullet mig lidt i søvn, for på et tidspunkt langt henne i heatet, så jeg at Nikolaj hentede ind på mig. I en omgang eller sådan lå han lige bag mig, og jeg lukkede de døre jeg kunne komme til, men på sidste omgang, kneb. Med slipstreaming lykkedes det ham at komme forbi. Mest fordi han satsede mere end jeg havde lyst til.

Jeg må indrømme jeg var "pissed" efter heatet. Jeg ahr intet imod en frisk dyst, men som udgangspunkt mener jeg ikke man har kontrol over bilen når alle hjul blokerer. Da han smed bilen ind i chikanen ned mod strandvejen var det i og for sig ok, jeg kunne jo bare holde mig væk, men det stunt han lavede ved indgangen til langsiden, hvor han slet ikke havde kontrol over bilen, og hvor jeg måtte bremse alt det jeg kunne, for ikke at påkøre ham da han holdt på tværs, det blev jeg sgu sur over.

Jeg har hørt at der på hms.dk går en diskussion om situationen, men jeg må indrømme, at min trang til at besøge den hjemmeside efter den vridemaskine jeg var igennem tidligere er ret begrænset, så jeg har ikke læst hvad der er blevet skrevet. Men det er også ret ligegyldigt, for den eneste måde man kan vide præcis hvad der skete er ved at være i min bil, og der var jeg såvidt jeg ved ret alene.

Ret hurtigt efter heat 1., stod den på omklædning - her er jeg så priviligeret, at datter Mie fuldstændigt har styr på de forskellige tider, hvornår jeg skal hvad. Hun er en fin pit-chef at have med.

I motorcykel teltet, som nok er verdens hyggeligste sted, var alle igang med forberedelser, omklædning og opstart af maskiner.

For 3 år siden stod jeg og kikkede på. Jeg stod nede ved indkørslen til banen og kikkede på alle de prægtige maskiner og deres kørere - jeg var dengang fuldstændig henførdt i støjen fra motorerne, og jeg lovede mig selv, at jeg ville prøve den anden side af hegnet.

Jeg har kørt motorcykel i mange år, og haft flere forskellige maskiner i forskellige perioder i mit liv, så selve det at køre en motorcykel ligger lige for - men ligesom det er med biler, er det noget andet at skulle køre stærkt.

Men nu stod jeg der - i min gamle Ducati dragt - med hjelmen på, og omgivet af noglle guttermænd af rang.

Jeg siger jer - fornemmelsen at køre ind på banen - det var forløsning af den 2 år gamle drøm, og jeg tror jeg må ha´lignet en flækket kartoffel i hvert af de 10-15 minutter seancen varede.

Nu kan jeg begynde at lære at køre stærkt - for nu har jeg prøvet det, og nu er der ingen vej tilbage...det hedder også motorcykel.

Desværre for arrangementet blev det noget ødelagt af regnen søndag - MG'en ville ikke køre hele heat 2 - det må have været vand i stræmfordeler eller noget i den retning, så efter nogle få omgange kørte jeg i pit.

Nedpakning af telt og grej, blev en noget vår omgang, da varevognen stod hjemme på værkstedet, tapløb vandet ud af den.

Det tog næsten 4 dage før alt igen var tørt.

Tilsidst skal arrangørerne igen have en lettet kasket - det var godt gået - Århus








26 juni, 2012

CRAA

Nu er jeg ved at blive tør igen...

Jeg sad igår og skrev om min weekend i Århus, men i lighed med Palle, ville det være fedt, hvis I ville sende nogle billeder.

...så lige så snart jeg har lidt at putte på, kommer der et indlæg deroppe fra.

Gerne billeder med motorcyklen også.