30 marts, 2008

Åbenlys udfordring

Palle er jo så kommet med en åbenlys udfordring til Herluf og jeg.

...nu ved Palle ikke, at jeg har købt nyt grej til hans pitcrew, og jeg regner da med det skal med til Knutstorp.



27 marts, 2008

Dæk

Efter at have skrevet mange gange frem og tilbage med firmaet Jan O. i Middelfart, som er ene leverandør af de Dunlop racingdæk vi skal køre på, lysnede det endeligt idag.

Jeg fik svar på min mail - dækkene var på lager!!!

Først havde jeg egentligt skrevet tilbage, at de skulle sende dækkene med fragtmand, men da min kompagnon har motorcykel opdagede, at Jan O. også har en motorcykelforretning, besluttede vi, at køre ned og hente mine dæk - som sagt så gjort, vi kørte til Middelfart, kikkede på motorcykler mens vi ventede på, at en af folkene i butikken forsvandt ud bagved for at hente dækkene frem...........det tog laaaaaang tid.

Så dukkede han op med......2....(to) dæk!!!!

Ja, det var så det de havde fået hjem!!!!

Jeg har da læst kommentarer af og til på hms.dk, at det ikke er altid tingene glider lige let på dæksiden, men nu har jeg da selv fået syn for sagen!!!

22 marts, 2008

Påske sysler

Tiden lige nu går med at lave nogle småting, der ikke rigtigt kan vises på billeder.

Jeg har forbundet knapperne på instrumentbordet færdige - det vil sige, at jeg nu kan afbryde benzinpumpen på en seperat kontakt. Det duer ikke, at man ikke kan sætte strøm på tændingen uden pumpen går igang. Den sidste knap på instrumeentbordet er til at starte ventilatoren udenom termostaten, dels kan termostaten gå istykker, og dels er det rart, at kunne starte den når man vil. F. eks til at køler motoren helt ned efter stop.

Så har jeg kunnet konstatere, at karburatoren er en smule utæt - den bliver våd af benzin ovenpå, og jeg opdagede, at der dryppede en enkelt dråbe ned på udstødningsmanifolden - ikke det smarteste, så jeg har bestilt et nyt pakningssæt til den.

Af og til bladrer jeg i Den Blå Avis på nettet - man ved jo aldrig, hvad man finder - i sidste uge dukkede der en omdrejningstæller op, magen til den jeg har og original fra midt i tresserne - den kørte jeg til Horsens og hentede idag. Fuld funktionsdygtig. Manden havde købt den sidst i tresserne for at sætte den på en BSA motorcykel, men vr aldrig kommet så langt - så han havde sat den til salg - uden at prale, så gjorde jeg vist en go' handel - en ny i det design - og ja, de laver dem stadig - koster i underkanten af 1.300 kr. og jeg gav ikke en tiendedel.

18 marts, 2008

Det kunne jeg aldrig finde på!!!

Jeg kunne aldrig drømme om, at køre raceren op ad indkørslen og vende ude på vejen...aldrig i livet.

Men hvis man nu forestillede sig, at jeg gjorde det her for 5 minutter siden, så kunne jeg fortælle, at den raceren kan køre, at kobling, gearkasse og bremser virker, men at motoren ikke går så godt endnu - det bliver nok først helt godt, når den har været på rullefelt.

Men for nu...den ku' sgu'

17 marts, 2008

En lang arbejdsweekend

Efter skuffelsen over ledningsnettet var fordøjet lidt, tog jeg tyren ved hornene og skar hele ledningsnettet op - og det var godt jeg tog den beslutning. ledningerne ligger jo og snoer sig mellem hinanden, og snart er det den ene ledning der var smeltet, og snart den anden. Alt efter hvilken ledning der lå nærmest den store brune, der havde været roden til det hele.

Nå, men hele lørdagen - og jeg mener hele lørdagen - tilbragte jeg bøjet over motorrum, og inde under instrumentpanel. alt der havde en snært at at have været varmt, blev klippet ud, og et nyt stykke skaret i. Bedst som jeg troede jeg var færdig, fandt jeg hele tiden en ny stump ledning, der var sort.

Lørdag aften var det hele skiftet, og jeg satte mig ind i bilen og drak en øl!!!

Søndag kørte jeg en tur til Esbjerg, dels for at hilse på Palle og dels for at se hvordan Palles sikkerhedsafbryder er forbundet - Palle havde forklaret det i telefonen, men enten er jeg en anelse ledningsdum, for jeg fangede ikke det han sagde, eller også var jeg bare træt - det hjalp ihvertfald at se det på hans bil.

Og så er det også hyggeligt at kikke indenfor hos Palle.

Jeg kørte lige hjem, og forbandt min afbryder rigtigt, og sent søndag aften, virkede det hele. Alt ledningsnet kører som det skal og strømmen kommer derhen hvor det er meningen...og ingen andre steder...endeligt.

Så fik jeg også skruet ledningsnettet fast, så det forhåbentligt er klar til første tekniske kontrol.

Jeg havde egentligt regnet med jeg skulle gøre bremser og kobling klar i aften, jeg har købt hydraulisk olie idag, men jeg holder fri - jeg gider ikke!!!

Der er bare ikke plads til for mange dage af den slags - jeg skal ha' bilen klar til testkørsel den 12. april på Padborg Park...så I det - 12. april, skal bilen køre!!!!

15 marts, 2008

Tillid duer ikke

Selv ikke til en fra vores egen klub.

Hold Kæft jeg blev sur idag...jeg har bøvlet lidt med at strømmen gik sine egne veje, og tilsidst, da stort set alle andre muligheder var afprøvet, så jeg mig nødsaget til at skære lidt af strømpen på ledningsnettet væk - det ledningsnet jeg købte, brugt ganske vist, men som manden sagde - det havde kun lige været monteret, for så at blive taget ud igen.

Det var det værste bras jeg har købt - der har væres så meget overgang i lortet, at ledningerne var smeltet sammen og kobberet lå hulter til bulter - flettet ind i hinanden!!!!

...og det skal man købe af en klubkammerat - jeg siger bare tak for kaffe.

Så tror da fanden det hurtigt er blevet pillet ud igen!!!

Jeg undlader kun at skrive hvem det er jeg købte det af, fordi jeg ikke har talt med ham endnu!!!!!!!!!!!!

13 marts, 2008

Igår var det den 12. marts

...og det var min fødselsdag.

Det var ikke en fødselsdag som alle andre. For det første blev jeg 50 - det er måske ikke så interessant, men jeg har siden jeg købte bilen arbejdet hen mod, at den skulle starte på den dag!

Så jeg tog lidt tidligere hjem for at lave de sidste småting. Jeg manglede at slutte den elektriske ventilator til, sætte køler og kølerslanger i og slutte et par ledninger til.

Så klokken lidt over 18, efter at ha' "bøvlet" noget med tændingstimingen, startede bilen - og kørte - der var olietryk, temperaturmåler virker, men ladelampen slukkede ikke - og da jeg slog tændingen fra, kørte motoren lystigt videre, så den får strøm et eller andet sted fra! Det skal jeg ha´kikket på inden jeg starter op igen.

Men den kørte!!!!!

Så fra vrag til kørende (motor) på 1,5 år - det er da ok!

04 marts, 2008

Tid for et tilbageblik...

Jeg har i længere tid kikket mig omkring efter det spejl jeg skulle bruge i midten af instrumentbordet.

Jeg fandt et bredt og convex spejl, så nu har jeg monteret det og jeg kan med de tre spejle se hele horisonten bagud - det kan jeg forestille mig bliver godt - enten kan jeg se dem jeg lige har overhalet, eller jeg kan se dem der kommer og overhaler mig.

:-)

Jeg har monteret det en anelse til højre for midten af bilen, for at få det optimale blik bagud.

Alle mine tre spejle er convex'e - så må det samlede areal være mindre ifølge appendix K - altså mindre vindmodstand ved sidespejlene.