23 januar, 2013

Bil tilsalg...

...men det betyder ikke, at jeg holder op med at udvikle på den, servicere den eller køre i den.

Der er flere grunde til at jeg har sat den tilsalg - nogle personlige, andre at jeg godt vil have flere kalorier frigjort til at bygge A'eren færdig.

Men som jeg skriver, så har jeg stadig Midgetten i stalden indtil den er solgt, og jeg skal ganske snart igang med at lave et stort service på motoren.

Den motor jeg kører med nu er godtnok ikke så gammel, men for en sikkerhedsskyld, og netop fordi den ikke er så gammel, skal den kikkes igennem, og måske ikke kun kikkes igennem, for bedst som vi allesammen troede, at 649 knasten var den bedste til vore 1098 motorer, støder jeg ind i en ældre herre, der påstår, at han laver en knast der måske ikke yder ret meget mere i heste, men som p.g.a. sin lidt anderledes profil yder noget mere moment end 649'eren.

Det er en interessant knast, hvor åbningstider, tidspunkter og timingen er en smule anderledes end standard 649'eren. Standard knasten timer man normalt 100grader, man kan så med fordel time den ind på 98, da den så også får en smule højere moment, men 649-ekstra skulle selv ved den anbefalede timing ligge, hvad der bør være mærkbart højere end standard 649'eren.

Det pirrede naturligvis min nysgerrighed, og da samme herre tilbød en go' deal på knasten, fordi han ikke er så interesseret i at lave dem mere, så slog jeg til.

Den kom på lager engang sidste år, og inden jeg evt. leverer bilen videre til en ny ejer, ville jeg da gerne se om der er noget om snakken, så den ryger i motoren inden sæsonnen.

Vi kan jo kalde knasten 649-ekstra.

649-ekstra