25 april, 2010

Godt og ikke godt

Første raceweekend...i solskind og godt vejr i Sverige, på Sturup Raceway.

Alt var lagt op til en go' weekend, og på mange punkter var det også fedt at komme igang igen, men - men

Jeg har ikke fart i bilen...Palle var nærmest flyvende hele weekenden, og det ønsker jeg ham rigtigt tillykke med. Han beviser virkeligt, at selv med en lille bil som Midgeten, kan det lade sig gøre at være med.

Men med den margin der er op til de to hurtige i klassen, og med al den tid der var til at tænke sig om på turen hjem fra Sverige, så tænker jeg alvorligt på, om det er al arbejdet værd at blive ved med at skrue i min bil...for at være helt ærlig, så tænker jeg på at skille mig af med den, enten ved at sælge den, hvis der kommer et ordentligt bud, eller ved at bytte den for noget andet spændende.

En anden mulighed er også at bygge den om til noget gade/hill Climb, så den kunne bruges mere til daglig brug.

Nå, jeg går ihvertfald i tænkeboks - så må vi se.

Noget helt andet er at jeg er blevet kritiseret noget for sammenblanding af interesser. Et klubmedlem har gjort mig opmærksom på, at mine aktiviteter ikke er forenelige med jobbet som formand for MG klubben. Det at mit firma laver klubbladet, det at MG Center sponserer min racerbil mener vedkommende ikke kan forenes med min stilling i MG klubben.

Hvorvidt det er én person der mener det, eller om han er talerør for flere medlemmer, kan jeg ikke afgøre, men jeg kan da udemærket se, at der er en pointe.

Jeg mener naturligvis godt jeg kan skille tingene ad, men hvis det er en udbredt opfattelse blandt flere af klubbens medlemmer, så er der da et problem...som der selvfølgeligt er en lynhurtig løsning på.

Jeg har aldrig ment der er nogen der er uunværlige, og hvis det viser sig, at det er en bred tilslutning blandt klubbens medlemmer om, at det forholder sig sådan...altså at der er et problem, så skal jeg ikke være formand, længere er den da ikke.

Klubben har ikke brug for uro

Endnu en tænkeboks...

13 april, 2010

En ny Midget ejer...

Så er den Midget jeg hentede i England i snestorm i januar på vej nordpå til et nyt hjem lige syd for Ålborg.

...og han har fået sig en fin Midget med sig - bare vent til den dukker op til MG Sports arrangementer. Det bliver en konkurrencedygtig bil.


Med posten idag har jeg fået de sidste stumper til raceren. Bl. a to "envejs" ventiler til mit nye dobbelt-benzin pumpe set up.

02 april, 2010

Første løb nærmer sig...

og idag fik jeg hentet raceren hjem i garagen . og op på ramperne.

Allerede nu har ramperne vist deres berettigelse. For det første er det meget lettere at skifte olie, så nu er der nu olie hele vejen igennem.

Millers har lavet en helt ny racerolie CSS 20W60, som jeg har fyldt på motoren. Den er lavet til at tåle mange omdrejninger og massser af varme. Jeg kunne allerede f´ved opstart se, at olietrykket er anderledes - og selvom jeg kørte motoren helt varm, så ligge trykket konstant helt i top, som det skal. Jeg er sikker på, at olien vil give mindre slid på de bevægelige dele.

Med hensyn til berettigelse af ramperne, så var det andet, at jeg opdagede, at mit bremserør, der går fra motorrum til bagbremserne på en eller anden måde har været i klemme, så det er klemt helt fladt - faktisk så fladklemt, at det må have hæmmet bremseevnen i de bagerste bremser.

Så nyt rør er bestilt.

Men hvordan det er kommet i klemme, det aner jeg ikke!



Så oplevede jeg, at min benzinpumpe, der er af mærket "Facet" og specielt beregnet til race - og luftfart - én gang svigtede og ikke satte igang da jeg satte tænding på. Jeg skulle slå tænding til og fra et par gange inden den satte igang. Men det har gjort, at jeg har købt en ny, og nu laver jeg et dobbelt system, med to pumper der kører samtidigt. Benzintilførslen er jo reguleret af en regulator, så det gør ingen forskel på benzinmængden til motoren, at der er to pumper. Det giver bare en sikkerhed for, at der altid kommer benzin frem.

Alt i alt en go' dag i garagen - eller en halv dag!