31 marts, 2012

Harry og jeg

snakkede på Fredericiamessen sidste weekend om, at de i Sønderjylland i denne weekend holdt deres snart traditionelle forårsklargøring hos AutoMester i Asserballeskov - ikke så langt fra spejderhytten, hvor sønderjyderne arrangerer Alsløb.

Jeg har de seneste år gerne ville ned og se hvad det er de har gang i, og da jeg ikke skulle noget ellers idag, aftalte vi, at jeg skulle tage mit engelske hjul med og kikke forbi.

Som sagt så gjort.

...og det er en rigtig go ide de har fået. Først og fremmest er det naturligvis AutoMesters fortjeneste der overhovedet gør sådan et arrangement muligt.

Men de mødes med bilerne fra morgenstunden, Lars Bonnevie kommer over med færgen fra fyn med reservedele, og så gør de ellers biler forårsklar. Alt lige fra motorjustering til udskiftning af speedometerkabel. Der er fuld tryk på alle lifte og grave i værkstedet, og alt medlemmerne af MG klubben skal gøre er, at melde sig til.

Alletiders ide, der fortjener udbredelse til flere af MG klubbens medlemmer rundt om i landet...det er bare at gå igang.

Nå, men hjemme igen, synes jeg alligevel jeg skulle lave et eller andet på A'eren, så først fik jeg vendt bilen, nu skal jeg jo igang med den anden side.

Noget jeg har gået og frygtet lidt var at der manglede hele spidsen af bagerste cockpitkarm lige bag ved døren, men som det tit går, så var det ikke så slemt, og rep. stykket sad lige i skabet første gang...godt nok!


29 marts, 2012

Jeg vil kun arbejde med FEDE biler

Som en kærkommen afbrydelse i rust-projektet hjemme i garagen, havde jeg en bil inde på værkstedet igår.

Sådan en Healey 100/4 er en fin bil, men tung.

Køremæssigt er der kæmpe forskel på min kørende A'er og denne. Den største mærkbare forskel, bortset fra, at Healeyen er meget stivere er det moment Healeyen har. Man kan stort set bare lige have den igang, så kan man skifte direkte op i 4...og så har den overgear. Det burde alle biler ha.

Nå, men jeg havde den på værksted fordi ejeren havde en ide om, at den kunne komme at se endnu sejere ud med udstødningen ud af siden på bilen. Så jeg har lavet en bøjning og en studs...og det kommer til at se meget godt ud.

26 marts, 2012

Det er vist på tide...

lige at få smidt lidt billeder på bloggen.
Jeg har arbejdet nogle timer på det seneste. Det kræver en del montering og afmontering af døre og skærme, når A og B stolpe skal sættes på plads, men her til aften fik jeg lavet de sidste svejsninger på midter delen i højre side...så pludseligt ser det da ud af noget.

Så skal jeg igang med den anden side.




06 marts, 2012

Kæmpe nyhed...endeligt



Endeligt kom den - den nye racerolie fra Millers Oils.

Som jeg vist har skrevet før, så vil jeg arbejde meget mere målrettet med min olieforhandling af Millers Oils Motorsport.

Alle de klassiske olier er stadig MG Center der forhandler, men motorsport...det er mig.

Tilbage til nyheden.

Millers lancerede for nogle år siden deres nano olier til differentialer og gearkasser, hvor tests viser, at man sparer ca. 18% af effekttabet i en gearkasse f. eks.

Men nu kommer Millers Nano motorolier, og jeg har allerede bestilt de første 100 liter 10w50 NT.

Jeg har lagt et produktblad og to tests til download her:

Produktblad

Test af Porsche

Test af Skoda

Tallene taler for sig selv, og når man ved hvor dyrt det er at få en racermotor til at yde bare én HK mere, for ikke at tale om den meget højere torque.

Vi er enige om, at der skal olie i motoren alligevel, så man kan næsten påstå de ekstra kræfter er gratis.

...og at olien er velegnet til vores klassiske racere også udtrykker den engelske ingeniør jeg talte med om det sådan:

"Nano drive oils are suitable for Classic racing engines. The zinc value ZDDP is over 1000 ppm."

Og olien bliver ikke dyrere!

04 marts, 2012

Lille stump - lang tid

Tit er det de små detaljer der tager lang tid, og min eftermiddag har også brkræftet det.

Det reperationsstykke jeg i sidste uge monterede som det første - stykket bag B-stolpen - manglede en lille smule i at kunne slå bro til frisk metal på bagdelen af bilen - altså skulle jeg have lavet en lille flis af et rep. stykke.



Jeg startede med at skære hullet "rent" - lidt større, og med rene kurver, og så huller og dårligt metal blev skåret væk.



Så lavede jeg en papskabelon, der blev klippet nøjagtigt, så den kunne stå på kant hele vejen rundt



Dernæst skar jeg et stykke plade i stor overstørrelse af hvad jeg skulle bruge, og fordi stykket sidder på den krumme del af bagenden, gav jeg hele stykket en meget svag krumning i det engelske hjul.

Efter at have overført den præcise papskabelon, til pladen, klippede jeg meget nøje rep. stykket ud.



Efter yderligere tilpasning med vinkelsliberen, er stykket endeligt klar til at blive hæftet fast.



Svejsepunkterne bliver slebet ned, og stykket er klar til at blive fuldsvejset en af de nærmeste dage.



Nå ja, så fik jeg også lavet den ene afg de ekstremt dårlige slaglodninger der var på panelet lige bag ved forreste hjulkasse.

På et eller andet tidspunkt i bilens historie, har den fået en helt ny næse, som er blevet slagloddet på - ikke noget imponerende syn.

02 marts, 2012

gælden skal lige ud af verden

Jeg skylder lige fra forleden dag, at få lagt et billede ud af mine seneste stykker værktøj...men sådan her ser de ud.