28 december, 2008

Nu var jeg lige i så go' tid...

så deltager jeg i Herluf's julegokart i Esbjerg.

Arrangementet foregik i Esbjerg Gokarthal som et Le Mans 2timer og 40 minutters race.

Jeg blev skiftet ind som nummer to chauffør på vores hold - vi kørte som 4-mands hold. På første omgang hvor jeg endnu ikke havde lært banen at kende, blev jeg påkørt hårdt bagfra, og slynget ud i banden.

Nu er det sådan med udlejnings karts, at de jo skal passe til alle - selv de aller største, så sæderne er store, og selvom jeg havde "indlæg" i sædet, var det alligevel noget for stort, så jeg slog mig noget. Faktisk måtte jeg tage på skadestuen her idag søndag. Det var dels en rigtig træls køretur hjem, og en meget træls nat. Når jeg trækker vejret helt igennem, kan jeg høre og mørke et par ribben der rykker noget rundt.

Og ganske som frygtet har jeg brækket par ribben, så der er dømt ro og hvile i nogle uger!!!...surt!!

23 december, 2008

Jule tid - tiden hvor vi bliver tungere allesammen

Bare ikke min racerbil.

Jeg blev færdig med at veje dele igår aftes - foruden jeg blev færdig med at montere mine nye stempler på mine forstærkede plejlstænger - der også er blevet lettere end i den gamle motor.

Jeg har efterhånden som jeg har afmonteret diverse dele, haft en vægt stående ved siden ad, og så har jeg vejet de dele jeg tog ud - derefter har jeg vejet de dele jeg har gjort klar til at sætte i.

Resultatet bliver, at jeg i alt sparer over 15 kg - den helt store vægt besparelse har jeg fået på et andet batteri (jeg kørte med et standard Bilka batteri), svinghjulet, der også var standard, og så et par andre væsentlige dele jeg har skiftet.

Det betyder, at bilen ialt kommer til at veje lige under 584kg ved første løb. Som parantes bemærket har jeg selv tabt 5kg - og mere er på vej på den konto, så alt i alt skulle det gerne blive en noget lettere ekvipage der rammer vejen til foråret.

16 december, 2008

Det går fremad...

Jeg har lige holdt et lille pubmøde hvor jeg har startet min nye motor op.

Du kan se min lille film om forløbet her - vær tålmodig...det er først ca. 47 sek. henne i forløbet jeg lægger omdrejninger på.

Nå, ok - jeg venter på mine nye hovedlejer. Jeg havde ellers besluttet, at dem jeg har kørt med hidtil, skulle holde en sæson mere, men nu har jeg motoren helt splittet ad, så kunne jeg ligesågodt skifte dem.

Især da jeg fandt et sted i USA, hvor de havde et lille lager af Vanderwell 3-lags lejer liggende...det har de så ikke mere!