10 juli, 2008

Konkurrence

Hvad er det?

Nu kan I passende gætte lidt på, hvad det her er - løsningen kommer i næste indlæg!

THOR FLADE, fra Hedensted var første skarpe kniv i skuffen - ganske rigtigt det er en slibeskabelon til indsugningsporten i topstykket.

Altså også et signal til at det er her - i topstykket - der skal hentes nogle flere kræfter.

03 juli, 2008

Afsløring

Nu skulle alle MG-blade være nået ud til MG klubbens medlemmer.

I bladet kan man bl.a. læse, at Erik Sørensen har solgt hans virksomhed - MG Center - til Christian og Hanne Greve, Sdr. Tranders.

Og MG center er også firmaet bag den lidt kryptiske reklame jeg har kørt rundt med på bagskærmene af raceren.

Endeligt kan jeg afsløre, at det altså er MG Center der har været med til at sponsere starten af the Green Midget.

Det betyder meget for et projekt af den art, at der er nogen der kan se et potentiale i at have deres navn på.

MG Center er som tidligere nævnt også blevet importør af Millers Oils - og jeg har indgået aftale med MG Center om, at jeg forhandler olien fra min adresse i Vejle.

Til diverse løb vil jeg medbringe et lager af Millers racerolier. De er ikke så kendte i Danmark, med på de store baner i resten af Europa er Millers Oils meget kendt og brugt.

Københavns Grand Prix er en lille undtagelse fra normalen - med hensyn til det, at jeg har et lager af olier med, idet Christian Greve selv dukker op med hans lille Morris 1000 salgsvogn. Han vil kunne svare på alle spørgsmål med hensyn til Millers Oils.

Sommer og pause

Nu er det vist ved at være sommer - jubilæet i MG klubben er godt overstået. Min deltagelse begrænsede sig dog til arrangementet om aftenen på Pejsegården. En hyggelig aften, hvor både kendte og ukendte medlemmer spiste og hyggede sig.

Raceren holder ferie nu - jeg er blevet færdig med at montere ny karburator og udstødning. Sidst nævnte var ikke helt uproblematisk at få hængt op, så bilen overholdt de 10 cm i frihøjde. De sidste samlinger i bunden måtte enten slibes ned, eller bankes vandret. Men nu sidder udstødningen helt oppe under bunden hele vejen ned, og den er lige over 10cm fri af vejen.

Næste løb er så Københavns Grand Prix, først i august.

Jeg vil her på kanten af sommerferien gerne takke alle dem der har vist interesse for mit racerprojekt - både dem der har været så interesserede, at de har skudt penge i projektet i form af sponsorater, men også dem der har været ude og kikke på løbene, samt dem der følger med her på siden.

Her er lige to billeder fra HMS.dk fra Ring Djursland.