30 november, 2006

De små stød projektet gi'r

Det her handler om stød i forskellig betydning!

Bygningen hvor jeg står med raceren er blevet solgt! - og den nye ejer har præsenteret os tre der har lejemål i kælderen for nye lejekontrakter - med betragtelige stigninger. Min med en stigning på op mod 40% og et krav om yderligere 2.500,- i depositum...værs'go.

Men han har jo ikke fået den gamle ejer til at opsige vores gamle lejekontrakter...så jeg henholder mig foreløbigt til den kontrakt jeg har med den gamle lejer, og der er gudskelov noget der hedder lejelov, der gør det stort set umuligt for ham at smide mig ud eller opsige den kontrakt jeg har...det er bare noget træls at skulle lægge sig ud med folk - but what the hell...you can't please everyone...so you got to please yourself (er der nogen der kender den sang?)

Andre stød i projektet kunne jo f.eks være, at jeg har hentet mine forreste støddæmpere. De er blevet renoverede med ny indmad og nye bøsninger ved akslerne - så nu er de som nye - bare bedre og hårdere.

Hvis Du ser godt efter kan du se den nye pakning.

27 november, 2006

Galvanisering


















Jeg har fået mine dele hjem fra sandblæsning og galvanisering.

Skruer, møtrikker og hvad der ellers er af småting bliver som nye igen og min erfarring er, at op mod 95% af delene kan genbruges, hvis man renoverer dem sådan.

Svejse...igen...igen og igen

Jeg har svejst, svejst og atter svejst.

Igen har jeg været afsted til Næstved på tyndplade kursus - og nu fik jeg tilsidst fat i det.
Det kan lyde banalt, det er jo bare to plader der skal sættes sammen, men det er jo ikke uden grund folk går i lære i årevis for at lære tingene rigtigt - det jeg fik ud af at sidde og svejse det ene stykke plade sammen med det andet er, at nu kan jeg se hvad der sker i selve svejsningen, jeg kan se på selve svejseprocessen hvornår den er som den skal være, og ikke mindst splitsekundet før det brænder igennem.

Det har været et rigtigt godt kursus, og det er kun begyndelsen - til marts skal jeg afsted igen.

Det er udover svejsningen også blevet til en lang række tips til hvordan de forskellige reparationer skal laves, og vi har arbejdet med ilægning af tin istedet for spartelmasse - lavet rigtigt bliver det utroligt flot pladearbejde.

21 november, 2006

Det koster jo...

For at få bilen som jeg gerne vil ha' den - uden det trækker for langt ud, tidsmæssigt - er jeg så småt begyndt at kikke efter sponsorer.

Det der i mit projekt kommer til at koste noget er helt klart motor og gearkasse.

Jeg har lavet en lille præsentation af projektet, og hvad det hele går ud på.

Den kan hentes her:

Download

...og skulle der, blandt dem der kikker med her på siderne, være en der er interesseret i en snak om mulighederne, så ring og lad os tale om det.

Jeg har gang i et par ting, men ingenting er afklaret endnu - så ring bare...også hvis du bare vil snakke om bilen, bilerne, MG eller ...

20 november, 2006

Skærmkanter

Palle i Esbjerg har aldrig være tilbageholdende med gode råd - jeg er ikke sikker på jeg havde givet mig i kast med det her projekt, hvis ikke jeg kunne spørge ham til råds - der havde ihvertfald være mange ting jeg ikke ville have fået lavet rigtigt ved bilen.

Han gav f.eks. det tip, at dækkene kunne have det med at skrabe imod skærmkanterne, hvis de ikke blev gjort smallere, så jeg har banket skærmkanter i aften, så nu skulle der være frigang - selv i kurverne.

















Stumpemarked

Den har stået i stumpernes tegn den seneste uge.

Delene er blevet sand - og glasblæst. Nogle af delene er så nu til elgalvanisering, alle skruer, mange beslag og smådele får jeg galvaniseret - så er jeg sikker på, at de holder racerens tid ud.

De resterende dele er blevet malet og ligger nu og venter på, at sendingen af bøsninger, pakninger, stempler og hvad der ellers er af smådele kommer med posten, så det hele kan lægges klar til at sætte på bilen.











































13 november, 2006

Ny Midget

Der har været lidt stille på siden her, men det har sin årsag.

Jeg har fundet en sød lille Midget i Sverige - og den har de hjul jeg skal bruge på raceren - i den rigtige størrelse 13x5 - nogen ville måske sige, at det er lidt voldsomt at købe en hel bil for at få 4 hjul, men jeg er sikker på jeg nok skal holde mine penge hjemme på bilen. Den er rigtig fin, motoren har kun kørt ca. 1.000 km siden en hovedrenovering og der er lavet rigtigt meget på bilen, og den kører fint.











































...og så har jeg været på svejsekursus i Næstved i weekenden.

Et super kursus i go' gammeldags pladearbejde, svejsning, buleopretning, tinarbejde og meget mere...om 14 dage går det videre og igen i marts, så jeg regner med at få styr på de dele også.

Jeg har altid været lidt handicappet af manglende viden om karosseriarbejde når jeg har købt biler, og derfor gået efter dem med de fine "karosser" - men det skal være slut nu.

07 november, 2006

"the Green Midget"

Tvunget af omstændighederne - nemlig at jeg ville lave et skilt, så dem der kommer til mit pubmøde imorgen aften kan finde det, har jeg fundet det navn jeg vil bruge i fremtiden.

Projektet hedder nu "the Green Midget"

04 november, 2006

Nu har jeg kikket den vej...

i retning af motoren.

Jeg har jo to motorer til bilen, dels den originale 948 motor med gearkasse og dels en 1100 blok mere eller mindre kun blokken.

Det er planen at bygge 1098 motoren, jeg synes bare det er synd at splitte en original 948 moter ad, hvis der var 'en der gerne ville ha' bruge den til at gøre en bil original - de hænger efterhånden ikke på træerne - de små motorer.

Hvis der nu var én der sidder her og læser disse linjer der har en komplet 1098 motor og rib-case gearkasse så vil jeg gerne bytte. (jeg siger jo ikke noget om, at det skal være ligeover)

Gi' mig en mail eller et ring hvis du har noget liggende.