21 september, 2010

With a little (big) help from my friends

Det er fedt at have nogle venner der er klar til at hjælpe til, når nogle af de praktiske opgaver skal løses.

Jeg var i Esbjerg i dag - hos Jesper Kjær. Han har hjulpet med at få mit nye front panel hjem fra England.

...det og et nyt topstykke. Jeg faldt over en Ebay auktion over et Longmann topstykke, som var lagt under en lidt skæv kategori, og lidt skævt navngivet, så det var ikke en auktion man såden lige fandt frem til, så jeg var eneste byder - 30 Pund for et bearbejdet topstykke...lige klar til indsats, når jeg får sat lidt større ventiler i.

Ellers stod den på tilpasning af panel og skærme i aften - og det blev rigtigt godt. Det eneste jeg ikke er helt tilfreds med, er hjelmen, der er lidt mere skæv end jeg lige kunne se før den blev lagt op på bilen, men det er bare en times tid med gummihammeren, så skal jeg nok få den banket på plads.

Bilen bliver sgu flottere end den var før...



17 september, 2010

En lidt træls bule

Min venstre bagskærm fik en lidt træls bule i mit rul.

Det er ikke muligt at komme til bagfra, så alternativet til at trække bulen ud, er at afmontere bagskærmen, og på en Midget er det noget bøvl...muligt bestemt, men noget bøvl.

Nu er det så heldigt, at jeg har et buleudretningssæt, som jeg af og til bruger til at rette Bilkabuler ud med - de små buler man ikke rigtigt synes det kan betale sig at rette ud. Det fungerer ved, at man limer nogle små plastik knapper midt i bulen, og med en "slide" hammer trækker man dem ud - samme vej som de kommer fra. Den helt store fordel er, at lakken ikke tager skade.

Nå, men tilbage til min bule - jeg kunne ikke få min lim til at holde på det bare metal, så jeg måtte gøre som man gjorde tidligere, nemlig svejse nogle "håndtag" på. Jeg fandt nogle små bolte, hvor hovedet passer ind i hammeren.

Resten er tålmodighedsarbejde - svejse...trække...svejse...trække - og så kommer det efterhånden til at se godt ud.

Nu har skærmen fået grunder og venter på at få sprøjtespartel, som skal vandslibes, derefter er den klar til min maler.

...og apropos maler, så fandt jeg frem til min gode ven Leon igen, efter han var så uheldig, at han måtte lukke hans firma pga. en udlejer der ikke forstod, at det var finanskrise, og konstant satte huslejen op.

Så nu har jeg igen adgang til at få bilen malet...dejligt.






09 september, 2010

Bilen har fået smilet tilbage...

og det er da altid noget.

Mine skærme er ved at være der - og i aften kastede jeg mig over grillen - helt skildt ad, kunne jeg rette enkeltdelene op én del ad gangen, og samlet igen ser det ud som før uheldet.



08 september, 2010

Jeg rigtig dårlig til...

at have et projekt stående uden at gøre noget ved det, så jeg gik igang med at skille bilen ad allerede søndag aften, og den var 2 inden jeg fik hold på det igen, og kom i seng.

Men det ser ikke så slemt ud, når først blikket bliver skrællet af.

De seneste to aftner har jeg så været igang med karosserihammer og dolly. Det ser ud til, at det meste af det kan reddes, de to skærme og hjelmen er rettet - den højre skærm ikke helt ok endnu, men den skal nok komme der. Der er forbavsende, hvad man kan rette ud, hvis man bare tager sig tid til det.

Så kunne jeg heller ikke lade være med at montere kølerne - vand og olie, og starte bilen - og den går som den skal - uden mislyde, og den sprang igang ved første forsøg...ikke dårligt. Begge kølere er tætte.

Den eneste blikdel jeg skal have skiftet er tilsyladende center panelet, her har jeg en god lille historie.

Jeg startede på den engelske MG klubs BBS en tråd om at jeg mangler dette center panel, og jeg lagde videoen ved som link. Efter nogle indlæg med kommentarer omkring uheldet, var der en skotte, der skrev, at han har et panel liggende, som han vil forære mig, hvis jeg bare betaler fragten - sikke en gut...det er fedt at være med i den store MG familie.

Den lange bule på bagskærmen er også næste ude på plads igen.



06 september, 2010

Så endte sæsonnen...

..ikke helt som jeg havde planlagt det.

Du kan se her hvordan

Jeg skulle selv lige hjem for at se hvad der egentligt skete, men jeg bliver overrasket over hvor kraftigt Cortinaen foran mig bremser, og så bremser jeg selv hen over det bump der er fra det nye stykke til det gamle, og det kan man ikke - ikke uden at tabe bagenden.

Så nu står den på en del arbejde hen over vinteren.

pis








02 september, 2010

Så er det pludseligt sidste løb i år...

Det er så uheldigt, at det sidste tællende løb i Sverige ligger i en weekend, hvor jeg er til møde i England, sammen med alle øvrige formænd for MG klubberne i Europa.

Så Jyllands-Ringen bliver the Green Midgets sidste optrædende for i år.

Jeg har som sædvanligt lige forbedret en smule ved bilen - igen er det undervognen der er blevet strammet en smule op. Jeg glæder mig til at se om de forbedringer jeg har lavet siden juni også udmønter sig i hurtigere omgangstider.

Det er jo ikke det samme at køre på bybanerne, som på en rigtig bane, og jeg har ikke prøvet mine ændringer på undervognen på en ordentlig bane.

Så Jyllands-Ring here we come...