30 april, 2008

(H)julemanden kom forbi

Jeg har haft besøg af (h)julemanden.

For et stykke tid siden forsøgte jeg jo at købe dæk hos firmaet Jan O i Middelfart - hvilket resulterede i en forgæves tur til Fyn.

Efter at have beklaget mig til alt og alle på HMS' hjemmeside fik jeg det gode råd af Herluf (Alfa), at købe dem i Tyskland - som sagt så gjort...og de kom altså idag.

Hvem gider bøvle med et dansk firma, når det er så let at købe dem i Tyskland.

...og tak for det gode råd!!!


Så er det den første løbsweekend - og jeg er IKKE med.

Min motor står stadig på arbejdsbænken. Jeg er næsten færdig med at samle den igen, men hvor træls det end er, så kommer jeg ikke med til Sverige.

Jeg håber stærkt med, at motoren nu kommer til at yde det den skal nu. Det finder jeg ud af i løbet af weekenden, hvor jeg lægger den tilbage i bilen.

Jeg har boret cylinderne lidt op, sat nye stempler i, slebet af blok og topstykke og timet knasten en smule anderledes end første gang.

Det bliver spændende at høre den igen.

Så har jeg lavet mig et telt - vi undgår jo sikkert ikke regn i løbet af sæsonen.

Bagagerumsmarked i Vejle



Vi holder den 17. maj et bagagerumsmarked på firmaadressen Pottemagervej 7 i Vejle.

Alle er velkommen - se her hvad Ugeavisen skriver om det idag!

Download siderne fra avisen her

20 april, 2008

Mini og jeg...

Jeg har i lighed med 300 andre være til arrangementet i Gjern - det er altid dejligt vejr i Gjern.

Jeg har en mistanke om, at det simpelthen er en faktum, at Gjern ligger i en godtvejrs lomme, så når det regner i resten af landet, så...

Det sjove er, at når men møder en bil af ældre dato på vej op eller på vej hjem, så ved man at der kører en bil der skal derhen, eller kommer fra der hvor du selv skal/har været!

Sikkert tilfældet med denne fine lille Mini.


Nå, men Gjern kunne ikke helt fjerne fokus fra, at jeg har et projekt i garagen, jeg skal have lavet færdig.

MG-bladet er sendt i trykken, jeg blev færdig kl. to natten til fredag og kl. halv 3 var det overført til trykkeriets server.

Så projektet i garagen har nu 1. prioritet.

Idag har jeg fået motor skilt helt ad igen. Det er nu planen, at jeg skal have den honet og gjort klar til de nye stempler. Når den er honet skal jeg have den tilbage i garagen og lave en prøvesamling, så jeg kan få målt det nye rumfang af cylindrene, for at få beregnet hvormeget jeg kan tillade mig at få slebet af henholdsvis blok og topstykke.

Mit mål er at ramme så tæt på et kompressionsforhold der siger 11:1 - det er her motoren med en 649 knast arbejder bedst.

Jeg kan godt huske Palle på et tidspunkt sleb så meget af sit topstykke, at han lavede hul ned til en oliekanal, det vil jeg selvfølgeligt gerne undgå, så derfor er min første prioritet at slibe af blokken - det er også her man får mest volumen for de tiendedele der bliver slebet af. I flg mine beregninger, ca. 0,33 cc for hver tiendedel.

Stemplerne må gerne stikke op til mellem 1 og 2 tiendedele op over blokken, så jeg håber der er noget at hente der. Jeg har stadig ca. 2mm jeg kan tage af topstykket inden jeg kommer ned til Palles oliekanal.

Men det er en forudsætning, at jeg får de nye stempler monteret i motoren, før jeg kan se endeligt hvor højt op toppen af stemplerne kommer.

Når jeg så har fået målt mine nye rumfang ud, skal blok og topstykke tilbage til min motormand for den endelige slibning.

Inden motoren bliver lagt tilbage i bilen, vil jeg nok lave en komplet samling, og måle kompressionen mens den står på bordet - det er ulig lettere at lave justeringer, inden den bliver skruet i igen.

12 april, 2008

Padborg Park

Ja...nu skulle jeg køre rundt på Padborg Park, for at se hvad bilen er istand til.

Meeeennnn - jeg var på rullefelt i tirsdags, og det var simpelthen ikke godt nok. De målinger som kom ud af det var ca. nok til at drive en Gocart frem i morfar fart. En ny kompressionstest på rullen viste, at den ikke engang havde det tryk jeg målte hjemme i garagen, som jeg synes var lidt lavt i forhold til de beregninger af rumfang jeg havde lavet på forhånd.

Genveje koster i det her game - og min genvej med nyr stempelringe i en gammel honing var ikke godtnok - mine boringer er en smule ovale så kompressionen fiser nedenud. At planslibningen af blokken heller ikke er fuldstændig lige hjælper heller ikke. Men som en motormand forklarede mig i torsdags, så er en motorblok ikke den "døde" genstand man skulle tro. Den kan sagtens "slå" sig når den bliver samlet efter en renovering - man skal være meget påpasselig med at stramme toppen til.

Nå, men jeg har altså taget motoren ud igen, og det jeg havde regnet med at lave til vinter, bliver lavet nu!

Ny stempler i en ny opboring, topstykket bliver lavet endnu skrappere...omhyggelighed frem for hastighed...det må være læren af det her.

Det falder så selvfølgeligt sammen med, at jeg skal lave blad til MG-klubben...så den første uge bliver det kun når jeg har tid, jeg får lavet noget ved motoren...Hmmmm.

03 april, 2008

Så er Holly kørt

Den engelske Midget (i England er den kendt under navnet "Holly") som jeg har haft til salg er nu solgt og den nye ejer kørte for lidt siden tilbage til København.

Det er fedt, at den nu kommer ud at køre.

...og jeg ønsker den og dens ejere al mulig held og lykke på vejen!

02 april, 2008

Nu kan den jo selv...

køre op ad indkørslen.

Jeg skulle ha' taget billeder til vognbogen, så jeg fik lov til at køre bilen ud på fortovet.

Det er stadig planen, at jeg vil ned til Padborg Park den 12. april. Jeg var faktisk inde og kikke på tilmeldingsformularen idag, men fandt ikke rigtigt ud af hvordan det foregår - om man skal ha' vognbog for at køre den dag - jeg må hellere ringe til Palle - for gu' ved hvilken gang - men det er fedt, at han har prøvet det meste, det er en stor hjælp.

Jeg kunne ikke lade være med at ta' en stump video af bilen - den står noget højt i tomgangen, men det er med vilje, jeg vil helst ikke ha' den til at gå med lavt olietryk her indtil den er kørt ind.




Kan nogen iøvrigt gi' mig svaret på hvorfor man kører med aluminiums-topdæksler?

Her i aften ville jeg, efter råd fra Palle kikke på hvordan jeg kunne lave en udluftningsstuds på mit topdæksel. Så ville jeg lige se hvordan den er lavet på de traditionelle dæksler - da jeg stod med et jeg har haft liggende længe, kunne jeg med det samme mærke, at det var meget lettere end det af aluminium!!! - næsten et halvt kilo lettere, så jeg fik omgående renset det gamle dæksel og malet i motorffarven - imorgen er det bare på med det!! - for hulen da, hvorfor har jeg ikke tjekket det før?

Nu er det så det bliver virkeligt åndsvagt - vi kender allesammen (ihvertfald os med gamle engelske biler) det Castrol låg der sidder på de traditionelle topdæksler - og mit var ikke pænere end de er flest - altså rustent og grimt.

Jeg kan bare ikke lade være med at prøve om ikke såddan noget kan komme til at se ordentligt ud, og inden jeg får set mig om, så har jeg stået og pudset og poleret på sådant noget i over en time.

Men jeg kan altså godt li' at tingene ser lidt godt ud - det behøver ikke være som nyt, snarere tværtimod, det må gerne være slidt, bare det fremstår så godt som det nu kan.

Se engang billederne - sådan synes jeg det ser fedt ud!!!.......Jeg sagde jo det var åndsvagt!!!

Man spørger ikke om en dames alder...

...og i særdeleshed ikke om hendes vægt!!!

Men jeg har været på brovægten på Vejle havn for at få dommen over bilens vægt.

I flg. homologeringen skal den veje 578kg, det gør den - men den vejer også mere.

Brovægten viste præcis 600kg, altså 22kg overvægt.

Men...jeg havde over 5l benzin i tanken og nu har jeg lige købt et andet batteri, der vejer 2kg mindre end det gamle, så den "rigtige" vægt er tæt på de 595kg.

Jeg tvivler lidt på, at man kan komme længere ned uden at gå radikalt tilværks - f.eks. ved at bruge de aluminiumsdele homologeringen lægger op til, men som vi ikke må bruge, da vi ikke kan finde en resultatliste fra et FIA-løb, hvor den oprindelige Alu-Midget kørte.

Det tætteste jeg er kommet indtil videre er, at jeg har resultatlisten fra 3-timers Sebring-løbet i 1963, men bilen udgik med 10 omgange tilbage med gearkasseproblemer, så den fuldførte ikke. Men det var en 1098 Midget med Aluminium forskærme, dørsider, bagskærme og begge klapper.

Læg også mærke til den specielle hardtop, som blev lavet til denne bil - jeg var nærved og næsten, ligeved at få en magen til budt hjem på ebay fra England. Hardtoppen udemærker sig ved, at den er meget let.

Det var iøvrigt en gut ved navn Jonathan Whitehouse-Bird der sendte mig et tip om, at den var til salg. Han har også hjulpet meget i forbindelse med at grave materiale frem om Alu-Midget'en.

Når alt det her er sagt om vægt osv så skal det også med, at jeg er godt tilfreds med den vægt bilen er kommet ud med, og jeg skal ikke umiddelbart igang med at bygge den om med alu. paneler - det er alt for dyre kilo...og det her er jo bare for sjov!!!

Men jeg bliver jo fanget ind af historierne omkring bilerne.

01 april, 2008

Palle - du ved jo godt hvad jeg har liggende...

Så det er ikke fordi du står og mangler stempler, at jeg skriver om, at jeg lige har fået fire "nye - gamle" stempler ind af døren.

Men for et stykke tid siden, faldt jeg over et sæt tilsyneladende billige racerstempler - jeg bød dem hjem for 12$, så jeg tænkte, at det kunne ikke gå helt galt.

De er altså kommet idag, og de ser fine ud - helt flade, størrelse 040 og med tre ringe.

Nu kan det jo godt virke som om det er lidt sent at få dem hjem, når ellers motoren er lagt i, og jeg er på vej på rullefelt - iøvrigt hos NAaK - men der er en plan med det.

Motoren jeg har i nu er bygget noget konservativt - det er den første motor jeg har bygget helt fra bunden til sådant et formål, så jeg har på ingen måde lavet noget ekstremt.

Mit mål med de løb jeg kører i år er, at jeg skal ud og lære bilen at kende, lære banerne at kende, og ikke mindst lære nogle af de øvrige kørere at kende - alt i alt, skulle det gerne blive et lærerigt år - det er vigtigt for mig, at bilen kører, og jeg ikke skal få formeget "bøvl" med den.

Til vinter er det så min plan at tage motoren ud igen, dels for at se hvormeget det har slidt på den, men også for at opgradere den - mere om det til den tid, men jeg har allerede en del stumper der vil kunne gøre den endnu kraftigere - bl.a. et sæt stempler!!!

Jeg har fået et sæde i overskud, så hvis du mangler et sæde til din Hill Climb bil, eller hvis du bare vil sidde godt, så er det til salg.

Det er IKKE FIA godkendt!